Skattefrihed for godtgørelser efter forskelsbehandlingsloven

Efter flere afgørelser fra skattemyndighederne er det nu slået fast, at godtgørelser givet efter forskelsbehandlingsloven er skatte­frie for medarbejderen.

Efter flere afgørelser fra skattemyndighederne er det nu slået fast, at godtgørelser givet efter forskelsbehandlingsloven er skatte­frie for medarbejderen.

Om en godtgørelse er skattepligtig afhænger af godtgørel­sens karakter bedømt ud fra en konkret vurdering af, om godtgørelsen udgør en fratrædelsesgodtgørelse eller godtgørelse for krænkelse af goder af mere ideel karakter. Godtgørelser, der træder i stedet for lønindkomst, beskat­tes som skattepligtig indkomst efter statsskattelovens § 4, fratrædelsesgodtgørelser beskattes efter den særlige be­stemmelse i ligningslovens § 7U, hvorimod godtgørelse for en krænkelse af mere ideel karakter er skattefri efter stats­skattelovens § 5, litra a. Er der således påført en ikke-øko­nomisk skade, som f.eks. tort, vil godtgørelsen være skat­tefri.

Skattemyndighederne har i flere bindende svar tilkendegi­vet, at godtgørelser givet i henhold til forskelsbehand­lingsloven skal dække en ikke-økonomisk skade. Godtgø­relsen træder således ikke i stedet for en skattepligtig ydelse og er derfor skattefri, da der er tale om en kræn­kelse af mere ideel karakter.

Med hensyn til arbejdsgivers fradragsret kan udgifter til godtgørelser, der træder i stedet for lønindkomst, fratræk­kes som en lønomkostning efter statsskattelovens § 6. Fratrædelsesgodtgørelser vil derfor være fradragsberet­tigede. Derimod vil der som udgangspunkt ikke være fra­dragsret for udbetaling af godtgørelser for krænkelse af en ideel karakter. Undtagelsesvist vil godtgørelsen være fra­dragsberettiget, hvis den udgør et udslag af en med driften som arbejdsgiver forbundet risiko. Dette vil dog næppe være tilfældet for diskrimination efter forskelsbehand­lingsloven.


Stress ikke et handicap

 

Afskedigelsen af en medarbejder var begrundet i omfattende sygefravær på grund af stress og var derfor ikke i strid med forskelsbehandlingsloven. Det kom Ligebehandlingsnævnet frem til i en afgø­relse af 22. februar 2012.

 

En medarbejder ansat i fleksjob blev afskediget, efter at han havde været sygemeldt med stress. Medarbejderen havde skånebehov i forhold til rygbelastende og stressende arbejde.

 

Ligebehandlingsnævnet fandt, at medarbejderens ryglidelser måtte antages at udgøre en funktions­nedsættelse, som medførte kompensationsbehov, hvorfor der var tale om et handicap. Dog fandt nævnet ikke, at medarbejderens stress-sympto­mer, som var en del af sygdomsbilledet, i sig selv udgjorde et handicap. Da afskedigelsen var be­grundet i det omfattende sygefravær i forbindelse med, at medarbejderen var sygemeldt på grund af stress, fandt nævnet, at afskedi­gelsen ikke var i strid med forbuddet mod forskelsbehandling på grund af handicap.