Økonomichef var ikke en del af selskabets direktion

En økonomichef var ikke en del af virksomhedens direktion. Det kom Vestre Landsret frem til ved en dom af 23. fe­bruar 2012.

En økonomichef var ikke en del af virksomhedens direktion. Det kom Vestre Landsret frem til ved en dom af 23. fe­bruar 2012.

En økonomichef blev opsagt, da arbejdsgiveren gik kon­kurs. Kurator mente, at økonomichefen var en del af virk­somhedens direktion, og at økonomichefens krav på løn­tilgodehavende hos virksomheden således kun var et sim­pelt krav efter konkurslovens § 97 og derfor ikke havde karakter af et privilegeret krav på løn for arbejde i selska­bets tjeneste efter konkurslovens § 95. Dette var økonomi­chefen ikke enig i.

Virksomheden havde tidligere overtaget samtlige medar­bejdere, herunder økonomichefen, fra et konkursbo. Øko­nomichefen havde fået til opgave at tage sig af administra­tionsopgaver og økonomi, hvilket svarede til de samme opgaver som under den tidligere arbejdsgiver. Økonomi­chefen havde ingen bemyndigelse til at foretage køb af fast ejendom, bilindkøb eller indgå større kontrakter, men havde dog ved flere lejligheder underskrevet sig som øko­nomidirektør. Herudover deltog økonomichefen i alle be­styrelsesmøder, hvor han fungerede som referent og sva­rede på spørgsmål omkring økonomi. Når bestyrelsen skulle træffe vigtige beslutninger vedrørende personale, skulle økonomichefen dog forlade bestyrelsesmøderne.

I modsætning til skifteretten fandt Vestre Landsret ikke, at der var grundlag for at fastslå, at økonomichefen var en del af virksomhedens direktion. Landsretten lagde vægt på, at økonomichefen ikke havde været medlem af bestyrelsen og ikke var medejer af selskabet eller medejer af forbundne selskaber. Selvom økonomichefen deltog i bestyrelsesmø­derne, havde denne ingen afgørende indflydelse på besty­relsens beslutninger. Landsretten fandt således, at økono­michefens krav mod konkursboet var et privilegeret krav omfattet af konkurslovens § 95.

Herudover var økonomichefens opsigelsesvarsel blevet ændret til 6 måneder i forbindelse med en lønnedgang, og dette havde været i begge parters interesser. Landsretten fandt ikke, at der var tale om et sædvanligt og rimeligt opsigelsesvarsel henset til økonomichefens stilling og anciennitet. Konkursboet havde derfor været berettiget til at konkursregulere opsigelsesvarslet, hvorfor økonomi­chefen kun havde krav på et løntilgodehavende svarende til 3 måneder.

Dommen viser - ikke overraskende - at den blotte delta­gelse i bestyrelsesmøder ikke er afgørende for bedømmel­sen af, om en medarbejder har været en del af virksomhe­dens direktion, når medarbejderen ikke har haft indflydelse på beslutningerne i bestyrelsen.

 

Nye regler om masseafskedigelser i fi­nanssektoren

 

Den 1. april 2012 trådte en ny overenskomst mel­lem Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Fi­nansforbundet i kraft. I den nye overenskomst er der blevet aftalt nye regler for behandling af mas­seafskedigelser. Aftalen omfatter medarbej­dere i banker, sparekasser, realkreditinstitutter og assu­randørselskaber.

 

For virksomheder med op til 100 medarbejdere skal de aftalte procedurer følges, hvis virksomhe­den påtænker at afske­dige 3 eller flere medarbej­dere. I en virksomhed med over 100 medarbejdere skal for­handlingerne ske, hvis virksom­heden på­tænker at afskedige 5 eller flere medarbejdere.

 

Hvis procedurerne finder anvendelse, skal virk­somheden - som efter de generelle regler om mas­seafskedigelse - for­handle med den faglige repræ­sentant, hvis den påtænker at afskedige et antal medarbejdere, der overstiger den nye tærskel­værdi, eller hvis en generel drøftelse af virksomhe­dens økonomiske stilling viser, at afskedigelse af et sådant antal medarbejdere kan være nødvendig. Forhandlingerne skal omhandle, hvorvidt afskedi­gelserne kan undgås eller begrænses samt kriterier for udvælgelsen, afskedigelsens proces, og hvor­dan følgerne for de afskedigede medarbejdere kan afbødes.