Økonomichef var ikke en del af selskabets direktion
En økonomichef var ikke en del af virksomhedens direktion. Det kom Vestre Landsret frem til ved en dom af 23. februar 2012.
En økonomichef var ikke en del af virksomhedens direktion. Det kom Vestre Landsret frem til ved en dom af 23. februar 2012.
En økonomichef blev opsagt, da arbejdsgiveren gik konkurs. Kurator mente, at økonomichefen var en del af virksomhedens direktion, og at økonomichefens krav på løntilgodehavende hos virksomheden således kun var et simpelt krav efter konkurslovens § 97 og derfor ikke havde karakter af et privilegeret krav på løn for arbejde i selskabets tjeneste efter konkurslovens § 95. Dette var økonomichefen ikke enig i.
Virksomheden havde tidligere overtaget samtlige medarbejdere, herunder økonomichefen, fra et konkursbo. Økonomichefen havde fået til opgave at tage sig af administrationsopgaver og økonomi, hvilket svarede til de samme opgaver som under den tidligere arbejdsgiver. Økonomichefen havde ingen bemyndigelse til at foretage køb af fast ejendom, bilindkøb eller indgå større kontrakter, men havde dog ved flere lejligheder underskrevet sig som økonomidirektør. Herudover deltog økonomichefen i alle bestyrelsesmøder, hvor han fungerede som referent og svarede på spørgsmål omkring økonomi. Når bestyrelsen skulle træffe vigtige beslutninger vedrørende personale, skulle økonomichefen dog forlade bestyrelsesmøderne.
I modsætning til skifteretten fandt Vestre Landsret ikke, at der var grundlag for at fastslå, at økonomichefen var en del af virksomhedens direktion. Landsretten lagde vægt på, at økonomichefen ikke havde været medlem af bestyrelsen og ikke var medejer af selskabet eller medejer af forbundne selskaber. Selvom økonomichefen deltog i bestyrelsesmøderne, havde denne ingen afgørende indflydelse på bestyrelsens beslutninger. Landsretten fandt således, at økonomichefens krav mod konkursboet var et privilegeret krav omfattet af konkurslovens § 95.
Herudover var økonomichefens opsigelsesvarsel blevet ændret til 6 måneder i forbindelse med en lønnedgang, og dette havde været i begge parters interesser. Landsretten fandt ikke, at der var tale om et sædvanligt og rimeligt opsigelsesvarsel henset til økonomichefens stilling og anciennitet. Konkursboet havde derfor været berettiget til at konkursregulere opsigelsesvarslet, hvorfor økonomichefen kun havde krav på et løntilgodehavende svarende til 3 måneder.
Dommen viser - ikke overraskende - at den blotte deltagelse i bestyrelsesmøder ikke er afgørende for bedømmelsen af, om en medarbejder har været en del af virksomhedens direktion, når medarbejderen ikke har haft indflydelse på beslutningerne i bestyrelsen.
| Nye regler om masseafskedigelser i finanssektoren
Den 1. april 2012 trådte en ny overenskomst mellem Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Finansforbundet i kraft. I den nye overenskomst er der blevet aftalt nye regler for behandling af masseafskedigelser. Aftalen omfatter medarbejdere i banker, sparekasser, realkreditinstitutter og assurandørselskaber.
For virksomheder med op til 100 medarbejdere skal de aftalte procedurer følges, hvis virksomheden påtænker at afskedige 3 eller flere medarbejdere. I en virksomhed med over 100 medarbejdere skal forhandlingerne ske, hvis virksomheden påtænker at afskedige 5 eller flere medarbejdere.
Hvis procedurerne finder anvendelse, skal virksomheden - som efter de generelle regler om masseafskedigelse - forhandle med den faglige repræsentant, hvis den påtænker at afskedige et antal medarbejdere, der overstiger den nye tærskelværdi, eller hvis en generel drøftelse af virksomhedens økonomiske stilling viser, at afskedigelse af et sådant antal medarbejdere kan være nødvendig. Forhandlingerne skal omhandle, hvorvidt afskedigelserne kan undgås eller begrænses samt kriterier for udvælgelsen, afskedigelsens proces, og hvordan følgerne for de afskedigede medarbejdere kan afbødes. |