Overenskomstmæssig fastsat fratrædelsesalder i strid med forskelsbehandlingsloven

Det var i strid med forskelsbehandlingsloven at opsige en 60-årig pilot med 36 års anciennitet i henhold til aldersgrænsen i virksomhedens overenskomst. Det kom Vestre Landsret frem til ved en dom af 13. april 2012.

En 60-årig pilot var blevet opsagt efter 36 års ansættelse. Opsigelsen skete i henhold til en bestemmelse i virksom­hedens overenskomst, hvorefter piloter skulle fratræde, når de fyldte 60 år. Arbejdsgiveren havde for Vestre Lands­ret henvist til interne Safety-regler, som foreskrev fratræ­den for piloter, når de fyldte 60 år. Derimod fulgte det af de internationale luftsikkerhedsregler, at piloter under visse forudsætninger kunne fortsætte med at flyve til de fylder 65 år.

Under sagens behandling ved Landsretten afsagde EU-Domstolen dom i sag C-447/09, hvor det blev fastslået, at forbuddet mod aldersdiskrimination i EU-retten var til hinder for, at en kollektiv overenskomst indeholdt en be­stemmelse om, at piloters ansættelsesforhold automa­tisk ville ophøre ved det fyldte 60 år. EU-Domstolens afgø­relse er omtalt i vores nyhedsbrev fra oktober 2011.

Med baggrund i EU-Domstolens afgørelse fandt Vestre Landsret, at der ikke var en objektiv begrundelse, som kunne retfærdiggøre, at arbejdsgiverens interne Safety-regler fraveg den aldersgrænse, der fulgte af nationale regler og internationale forskrifter. Derfor var opsigelsen af piloten med henvisning til overenskomstens alders­grænse i strid med forbuddet mod aldersdiskrimination.

Ved fastsættelse af godtgørelsen lagde Landsretten vægt på grovheden af overtrædelsen. I vurderingen indgik, at det i en årrække inden fratrædelsen havde været tilladt for piloter mellem 60 og 65 år at foretage erhvervsmæssige flyvninger efter de nationale og internationale luftfarts­myndigheders bestemmelser. Derudover lagde Landsret­ten vægt på, at piloten flere gange havde anmodet om at fortsætte sin ansættelse og gjort opmærksom på, at over­enskomsten var i strid med forskelsbehandlingsloven. Arbejdsgiveren havde dog ikke forsøgt at få bestemmel­sen ændret. Landsretten fandt således, at bestemmelsen havde været af væsentlig betydning for pilotens udøvelse af sit erhverv og fastsatte godtgørelsen til kr. 669.447 svarende til 9 måneders løn.

Dernæst fandt Vestre Landsret, at arbejdsgiveren ikke var berettiget til at nægte medarbejderen fratrædelsesgodt­gørelse i henhold til funktionærlovens § 2a begrundet i, at medarbejderen havde ret til alderspension betalt af ar­bejdsgiveren. Landsretten begrundede dette i, at medar­bejderen ønskede at fortsætte sin erhvervsmæssige karri­ere, hvilket blev underbygget af, at medarbejderen faktisk fortsatte i anden beskæftigelse efter sin fratrædelse. Heref­ter fandt Landsretten, at medarbejderen havde ret til en fratrædelsesgodtgørelse svarende til 3 måneders løn.

Dommen viser, at en arbejdsgiver skal kunne bevise, at bestemmelser i overenskomster, der fastsætter en pligt­mæssig fratrædelsesalder til en alder under 70 år, er objek­tive og rimeligt begrundet i legitime formål, og at midlerne er hensigtsmæssige og nødvendige. Dommen viser også, at arbejdsgivers forsøg på at genforhandle eller på anden måde afhjælpe eller afbøde følgerne af en eventuel konflikt mellem overenskomsten og forskelsbehandlingsloven kan have indflydelse på godtgørelsens størrelse.