Kontraopsigelse og fratrædelsesgodtgørelse
En medarbejder havde kun krav på to måneders fratrædelsesgodtgørelse, da medarbejderen valgte at kontraopsige sin stilling. Det kom en faglig voldgift frem til ved en afgørelse af 7. maj 2012.
En medarbejder havde kun krav på to måneders fratrædelsesgodtgørelse, da medarbejderen valgte at kontraopsige sin stilling. Det kom en faglig voldgift frem til ved en afgørelse af 7. maj 2012.
Sagen drejede sig om en underdirektør, der var blevet opsagt på grund af illoyal adfærd. Medarbejderen
blev opsagt den 25. marts 2011 til fratræden ultimo september samme år. Af opsigelsesskrivelsen fremgik, at medarbejderen var berettiget til en fratrædelsesgodtgørelse på 3 måneders løn i henhold til funktionærlovens § 2a. Medarbejderen kontraopsagde imidlertid sin stilling i april til fratræden 31. maj 2011, således at han på tidspunktet for ansættelsesforholdets ophør alene havde en anciennitet på 17 år og 10 måneder.
Spørgsmålet var herefter, om opsigelsen havde været berettiget, og om medarbejderen havde krav på en godtgørelse svarende til 2 eller 3 måneders løn.
Opmanden lagde indledningsvis til grund, at der ved beregningen af beskæftigelsesperioden alene kunne medregnes tiden indtil funktionærens faktiske fratræden, når fratræden sker som følge af en kontraopsigelse, der ikke var begrundet i arbejdsgiverens forhold. Opmanden fandt derfor, at medarbejderen i henhold til funktionærloven alene havde krav på en fratrædelsesgodtgørelse på 2 måneders løn.
Spørgsmålet var herefter, om medarbejderen på grund af opsigelsesskrivelsens henvisning til, at der ville blive betalt en fratrædelsesgodtgørelse på 3 måneders løn, kunne have krav på yderligere 1 månedsløn i godtgørelse. Opmanden fandt, at opsigelsesskrivelsen alene fremstod som en redegørelse for medarbejderens lønkrav ved dennes fratræden ved opsigelsesperioden udløb. Det fremgik ikke af skrivelsen eller af omstændighederne i øvrigt, at arbejdsgiveren ville betale mere end den løn m.v., som medarbejderen havde krav på, og medarbejderen havde derfor ikke med rette kunne indrette sig herefter. Medarbejderen havde således kun krav på en fratrædelsesgodtgørelse svarende til 2 måneders løn.
Med hensyn til opsigelsens rimelighed fandt opmanden, at det måtte lægges til grund, at den administrerende direktør havde modtaget flere henvendelser om, at medarbejderen havde været negativt indstillet over for en forestående fusion, og dette havde haft en negativ indflydelse på medarbejderne i afdelingen, samt at medarbejderen - uden den administrerende direktørs viden - havde henvendt sig til bestyrelsesformanden vedrørende fusionen og den administrerende direktør som person. Opmanden fandt således, at samarbejdsrelationen mellem medarbejderen og den administrerende direktør havde udviklet sig på en sådan måde, at fremtidigt samarbejde var umuligt. Opmanden fandt derfor, at opsigelsen var rimelig begrundet i medarbejderens egne forhold, hvorfor medarbejderen ikke havde krav på godtgørelse efter funktionærlovens § 2 b.
Afgørelsen viser, at en medarbejder ikke kan støtte ret på, at det i en opsigelsesskrivelse er angivet, at der ved ansættelsesforholdets ophør vil blive udbetalt en fratrædelsesgodtgørelse i henhold til funktionærloven, såfremt medarbejderen på grund af sin kontraopsigelse ikke opnår den i funktionærloven krævede anciennitet.
| Beskyttelse af suppleanter til medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen
For medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer gælder der samme beskyttelse i ansættelsesforholdet som for tillidsrepræsentanter. Denne beskyttelse gælder tillige for det antal suppleanter, som svarer til antallet af de valgte medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen.
Såfremt antallet af suppleanter i et selskab overstiger antallet af de valgte medarbejderrepræsentanter, gælder beskyttelsen således kun for de suppleanter svarende til antallet af de valgte medarbejderrepræsentanter, som har fået de fleste stemmer. I et selskab, der eksempelvis har ret til at vælge 3 medarbejderrepræsentanter til bestyrelsen, men hvor medarbejderne kun har valgt 2 repræsentanter og 3 suppleanter, vil antallet af de "beskyttede" suppleanter også være 2 - det vil sige de to suppleanter, der i forhold til den tredje suppleant har opnået flest stemmer.
Det er alene de suppleanter, som har opnået den nævnte tillidsmandsbeskyttelse, der skal registreres som suppleanter i Erhvervsstyrelsens it-system. Det må derfor være nærliggende at forbeholde betegnelsen "suppleant" til de personer, der er registreret som suppleanter hos Erhvervsstyrelsen.
Såfremt en af de registrerede suppleanter fratræder sin stilling i selskabet, skal selskabet foretage en anmeldelse af den "nye" suppleant, der overtager pladsen efter den udtrædende suppleant og som i kraft af overtagelsen også opnår den nævnte tillidsmandsbeskyttelse i selskabet.
Du kan læse bekendtgørelsen om medarbejderrepræsentation i aktie-og anpartsselskaber her.
|