Oplysningspligt ved tjenestesamtaler
En arbejdsgiver havde ikke handlet i strid med persondatalovens regler om oplysningspligt ved registrering af samtaler med en ansat, da det måtte formodes, at den ansatte havde været bekendt med formålet og brugen af oplysningerne. Dette kom Datatilsynet frem til ved en afgørelse af 10. januar 2012.
En arbejdsgiver havde ikke handlet i strid med persondatalovens regler om oplysningspligt ved registrering af samtaler med en ansat, da det måtte formodes, at den ansatte havde været bekendt med formålet og brugen af oplysningerne. Dette kom Datatilsynet frem til ved en afgørelse af 10. januar 2012.
Sagen drejede sig om en medarbejder, der var blevet ansat med prøvetid i en kommune. Under prøvetiden var medarbejderen blevet indkaldt til fem samtaler med ledelsen. Under samtalerne blev medarbejderens arbejde og adfærd drøftet. Efterfølgende blev medarbejderen opsagt. Medarbejderen mente, at kommunen havde handlet i strid med persondataloven ved at anvende notaterne fra samtalerne i forbindelse med opsigelsen. Medarbejderen gjorde gældende, at hun ikke havde været bekendt med, at samtalerne var relateret til problemstillinger i hendes ansættelse, som kunne få ansættelsesmæssige konsekvenser.
Datatilsynet lagde indledningsvis til grund, at oplysningerne i notaterne, der var udfærdiget på baggrund af samtalerne, var omfattet af persondataloven. Efter persondatalovens regler skal den dataansvarlige give den registrerede visse oplysninger i forbindelse med registreringen, herunder formålet med behandlingen og alle yderligere oplysninger, der er nødvendige for, at den registrerede kan varetage sine interesser.
Datatilsynet fandt, at det i forbindelse med de konkrete samtaler måtte have været klart for medarbejderen, hvad formålet med samtalen havde været. Henset til at medarbejderen var ansat på prøve, måtte det også være klart for hende, at der foregik en bedømmelse af hendes arbejde, og at samtalerne ville indgå i arbejdsgiverens endelige evaluering. Følgelig udløste inddragelsen og brugen af oplysningerne ikke et krav om yderligere oplysning. Kommunen havde derfor ikke handlet i strid med persondatalovens regler om oplysningspligt.
Datatilsynet fandt dog, at det havde været bedst stemmende med persondatalovens oplysningspligt, hvis kommunen havde gjort medarbejderen bekendt med muligheden for at anmode om indsigt i og berigtigelse af de noterede oplysninger.
Afgørelsen viser, at det må være klart for en medarbejder på prøve, at samtaler med arbejdsgiver vil indgå i evalueringen af medarbejderen, hvorfor oplysningspligten i henhold til persondataloven i konkrete situationer kan undlades.