Parkeringsbøde med konsekvenser

Det var i orden at opsige en tillidsrepræsentant, efter at med­arbejderen havde slået en kunde op i arbejdsgiverens database og efterfølgende henvendt sig til kunden på grund af en privat uoverensstemmelse. Dette kom en faglig voldgift frem til i en afgørelse af 3. april 2012.

Det var i orden at opsige en tillidsrepræsentant, efter at med­arbejderen havde slået en kunde op i arbejdsgiverens database og efterfølgende henvendt sig til kunden på grund af en privat uoverensstemmelse. Dette kom en faglig voldgift frem til i en afgørelse af 3. april 2012.

Sagen startede, da hustruen til en tillidsrepræsentant, der tillige var medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem i et forsik­ringsselskab, fandt en parkeringsbøde - udstedt til en bil med et andet registreringsnummer - i forruden af sin egen bil. Tillidsrepræsentanten slog herefter registreringsnum­meret op i arbejdsgiverens database, hvor det viste sig, at bilens ejer var kunde hos selskabet. Tillidsrepræsentanten kontaktede kunden, præsenterede sig på vegne af selska­bet, og tillidsrepræsentanten overfusede kunden. Kunden bad herefter selskabet om at blive fritstillet forsikrings­mæssigt. Tillidsrepræsentanten blev på baggrund af den episode opsagt.

Opmanden lagde til grund, at der intet grundlag var for at antage, at medarbejderens arbejde som tillidsrepræsen­tant og medlem af bestyrelsen havde haft betydning for opsigelsen.

Opmanden fandt, at tillidsrepræsentanten klart havde været uberettiget til i sin egen private interesse at søge oplysninger om kunden i arbejdsgiverens database. Dette forhold alene kunne dog ikke begrunde en saglig opsigelse - også selvom tavshedspligten var blevet indskærpet ved ansættelsen. Det var dog en grov krænkelse af tillidsrepræ­sentantens ansættelsesmæssige forpligtelser, at han havde henvendt sig til kunden og præsenteret sig som ansat hos selskabet for herefter at overfuse kunden. Opmanden fandt derfor, at det var sagligt, at selskabet valgte at op­sige tillidsrepræsentanten.

Afgørelsen viser, at det er sagligt at opsige en tillidsrepræ­sentant, hvis denne henvender sig til kunder i privat inte­resse, og det må være forventeligt, at dette vil medføre konsekvenser for arbejdsgivers forhold til kunden. Alene det forhold, at tillidsrepræsentanten fandt oplysninger om kunden i arbejdsgivers database, udgjorde dog ikke en saglig opsigelsesgrund.