For gammel til at arbejde
Det var ikke forskelsbehandling, at en 65-årig medarbejder skulle fratræde sin stilling i henhold til sin ansættelsesaftale. Dette kom Vestre Landsret frem til ved en dom af 22. maj 2012.
Det var ikke forskelsbehandling, at en 65-årig medarbejder skulle fratræde sin stilling i henhold til sin ansættelsesaftale. Dette kom Vestre Landsret frem til ved en dom af 22. maj 2012.
Sagen drejede sig om en medarbejder, der, som aftalt i ansættelsesaftalen, ophørte med at arbejde, da medarbejderen fyldte 65 år. I henhold til en bestemmelse i den dagældende forskelsbehandlingslov kunne arbejdsmarkedets parter aftale, at ansættelsesforholdet automatisk skulle ophøre, når medarbejderen fyldte 65 år. Spørgsmålet var derfor, om forskelsbehandlingsloven havde været i strid med EU's beskæftigelsesdirektiv.
Vestre Landsret lagde indledningsvis til grund, at det almindelige fælleskabsretlige princip om forbud mod forskelsbehandling på grund af alder kunne påberåbes direkte af en privat i en tvist mellem private. Herefter udtalte Landsretten, at i henhold til beskæftigelsesdirektivet kan medlemsstater bestemme, at ulige behandling ikke udgør en forskelsbehandling, hvis behandlingen er objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål, og hvis midlerne er hensigtsmæssige og nødvendige.
Vestre Landsret fandt, at den dagældende forskelsbehandlingslov varetog et legitimt arbejdsmarkeds- og beskæftigelsespolitisk formål ved at respektere aftaler, der var indgået mellem arbejdsmarkedets parter, at den fremmede en rimelig fordeling mellem generationerne på arbejdsmarkedet, og at den sikrede forudsigelighed og en værdig afslutning på et langt arbejdsliv. Landsretten lagde endvidere vægt på, at forskelsbehandlingsloven forudsatte, at der var indgået en individuel eller kollektiv aftale om automatisk ophør af ansættelsesforholdet, når medarbejderen fyldte 65 år, der svarede til den dagældende pensionsalder, hvor medarbejderen havde mulighed for at oppebære folkepension, samt at loven ikke var til hinder for, at medarbejderen kunne opnå anden beskæftigelse.
Landsretten fandt herefter, at fastsættelsen af den pligtmæssige fratrædelsesalder var et hensigtsmæssigt middel til at nå de legitime mål, samt at fastsættelsen ikke gik ud over, hvad der var nødvendigt, hvorfor bestemmelsen ikke var i strid med beskæftigelsesdirektivet. Da der var hjemmel i den dagældende forskelsbehandlingslov til, at arbejdsmarkedets parter kunne aftale pligtmæssigt ophør af ansættelsesforholdet, når medarbejderen fyldte 65 år, var der ikke grundlag for at tilsidesætte bestemmelsen i ansættelseskontrakten som stridende med beskæftigelsesdirektivet. Der var derfor ikke tale om forskelsbehandling på grund af alder.
Dommen viser, at ansættelsesaftaler, der har en bestemmelse om pligtmæssigt ophør af ansættelsesforholdet, når medarbejderen fylder 65 år, og som har været aftalt efter reglerne i den dagældende forskelsbehandlingslov, ikke er i strid med forbuddet om forskelsbehandling på grund af alder. Det samme vil være gældende for de kontrakter, der i dag - i overensstemmelse med den gældende forskelsbehandlingslov - indeholder en 70-års fratrædelsesalder.
Kvinder i bestyrelsen
Nye krav om kvinders repræsentation i ledelsen - to lovforslag er sendt i høring af Erhvervsstyrelsen og Ministeriet for Ligestilling og Kirke.
Høringsforslagene angår krav til målsætning og politik for øget ligestilling i ledelserne i de ca. 1.100 største virksomheder samt statslige institutioner.
Erhvervsstyrelsens lovforslag indebærer, at de omfattede virksomheder skal opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan - typisk bestyrelsen. Virksomheden skal opstille et måltal og skal redegøre for status for opfyldelsen heraf i årsrapporten. Afrapportering vil komme til at følge principperne for afrapportering omkring samfundsansvar. Virksomhederne skal derudover have en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn i virksomhedens ledelsesniveauer generelt. Virksomheden skal ligeledes rapportere om sin politik i årsrapporten, herunder hvordan den gennemføres, og hvad der er opnået.
Opstiller en virksomhed ikke måltal eller udarbejder en politik, vil virksomheden kunne blive mødt med bødestraf. Der pålægges dog ingen sanktioner, hvis virksomheden ikke opnår det opstillede måltal, men virksomheden skal i sin redegørelse forklare, hvorfor måltallet ikke er opnået.
Lovforslaget omfatter de samme virksomheder - det vil sige de store virksomheder i regnskabsklasse C og virksomheder i regnskabsklasse D - der i dag er underlagt regler om afrapportering af virksomhedernes samfundsansvar. Herudover foreslås det, at reglerne skal gælde en række finansielle virksomheder. Lovforslaget forventes fremsat i oktober 2012.
Lovforslaget fra Ministeriet for Ligestilling og Kirke foreslår lignende regler for statslige institutioner og virksomheder. De omfattede institutioner og virksomheder skal ligeledes opstille måltal for antallet af det underrepræsenterede køn i deres bestyrelser og andre kollektive ledelsesorganer. Derudover skal institutioner og virksomheder med over 50 medarbejdere udarbejde en politik for at få flere kvinder i ledelsen. En redegørelse for status for opfyldelsen af de opstillede måltal og politikker skal via ressortministrene indberettes til Ministeren for Ligestilling og Kirke.
|