Deltidsansat ønskede ikke at arbejde fuldtid

Det var i strid med deltidsloven at opsige en deltidsansat med­arbejder, der ikke ønskede at arbejde fuldtid, da ændringen af arbejdstiden ikke var begrundet i væsentlige hensyn til virk­somhedens drift. Det kom Højesteret frem til ved en dom af 29. juni 2012.

Det var i strid med deltidsloven at opsige en deltidsansat med­arbejder, der ikke ønskede at arbejde fuldtid, da ændringen af arbejdstiden ikke var begrundet i væsentlige hensyn til virk­somhedens drift. Det kom Højesteret frem til ved en dom af 29. juni 2012.

Medarbejderen blev opsagt fra sin deltidsstilling som kli­nikassistent og samtidig tilbudt genansættelse på fuldtid i samme stilling. Virksomheden havde behov for at øge medarbejderens ugentlige timetal fra 24 til 37, hvilket blev afvist af medarbejderen. Virksomheden anførte, at det henset til klinikkens størrelse var uhensigtsmæssigt at ansætte flere klinikassistenter, og at det ville være svært at finde en ny medarbejder til ansættelse på kun 13 timer ugentligt.

Efter deltidslovens § 4a, stk. 3, har en medarbejder ret til godtgørelse, hvis medarbejderen bliver afskediget, fordi denne enten har afslået eller anmodet om at arbejde på deltid. Højesteret udtalte indledningsvis, at bestemmelsen tillige finder anvendelse, hvis en medarbejder afskediges, fordi denne har afslået at arbejde på fuld tid, medmindre ændringen af arbejdstiden er sagligt begrundet i væsent­lige hensyn til virksomhedens drift.

Da opsigelsen var en følge af, at medarbejderen afslog at arbejde på fuld tid, påhvilede det virksomheden at bevise, at ønsket om at ændre medarbejderens arbejdstid var begrundet i væsentlige hensyn til virksomhedens drift.

Højesteret fandt, at det var ubestridt, at klinikken havde et behov for at øge antallet af klinikassistenttimer. I modsæt­ning til Østre Landsret fandt Højesteret det imidlertid ikke godtgjort, at det ville være forbundet med væsentlige ulemper eller uforholdsmæssige omkostninger at ansætte en yderligere klinikassistent på deltid. Højesteret fandt det endvidere ikke godtgjort, at det ikke ville være muligt at tiltrække ansøgere til en sådan deltidsstilling, eventuelt ved at forøge timetallet ved, at klinikassistenten eller en af de andre ansatte gik lidt ned i tid.

Virksomheden havde således ikke løftet bevisbyrden for, at opsigelsen af medarbejderen var begrundet i væsentlige driftsmæssige hensyn, og medarbejderen havde ret til en godtgørelse svarende til 3 måneders løn.

Dommen viser, at ændringen af en deltidsansat medar­bejders arbejdstid skal være begrundet i væsentlige hensyn til virksomhedens drift. Dommen forekommer vidtræk­kende, idet Højesteret i realiteten pålægger virksomheden at foretage yderligere ansættelse, når dette ikke medfører væsentlige ulemper eller uforholdsmæssige omkostninger.