Dom fra Østre Landsret udelukker fradragsret for bonus og fratrædelsesgodtgørelser, da der ikke var tale om en driftsomkostning for det betalende selskab

Spørgsmålet i sagen var, om en fratrædelsesgodtgørelse, der blev beregnet som et gennemsnit af tidligere udbetalt bonus, som var blevet opgjort som en procentdel af salgsavancen ved afhændelse af porteføljevirksomheder gennem de seneste 3 afsluttede regnskabsår, skattemæssigt kunne fradrages i selskabets skattepligtige indkomst.

Spørgsmålet i sagen var, om en fratrædelsesgodtgørelse, der blev beregnet som et gennemsnit af tidligere udbetalt bonus, som var blevet opgjort som en procentdel af salgsavancen ved afhændelse af porteføljevirksomheder gennem de seneste 3 afsluttede regnskabsår, skattemæssigt kunne fradrages i selskabets skattepligtige indkomst.

Lønomkostninger, herunder fratrædelsesgodtgørelser og bonusser udgør som udgangspunkt fradragsberettigede (drifts-)omkostninger for arbejdsgiveren.

Østre Landsret henviste i dommen af 16. april 2012 i denne forbindelse til en tidligere dom, SKM 2009.555 ØLR, hvor Østre Landsret slog fast, at et aktieselskab ikke kunne fradrage udbetalt løn i form af bonus udbetalt til dets direktør, da bonussen var beregnet som en procent­del af en ved salg af aktier opnået skattefri aktieavance. Udgiften til bonussen havde derfor ikke den nødvendige sammenhæng med selskabets løbende ind­komsterhver­velse.

Ligesom i den tidligere dom lagde Landsretten i dommen til grund, at selskabet ikke var næringsdrivende med køb og salg af aktier efter den dagældende aktieavance­be­skatningslovs § 3, og at selskabet i indkomstårene 2000 og 2002-2005 havde realiseret betydelige skattefrie avan­cer ved salg af aktier ejet i mere end 3 år, men at selskabet i ingen af årene havde realiseret avancer ved salg af aktier ejet i mindre end 3 år.

Landsretten lagde i den konkrete sag desuden vægt på, at direktøren i tidligere år havde fået udbetalt bonus, der var beregnet på baggrund af en procentdel af avancen fra salg af datterselskaberne, og at fratrædelsesgodtgørelsen skulle beregnes på baggrund af et gennemsnit af de sene­ste 36 måneders udbetaling af bonus.

Landsretten fandt på den baggrund, at det måtte lægges til grund, at fratrædelsesgodtgørelsen reelt trådte i stedet for en ikke-fradragsberettiget bonus i opsigelsesperio­den.

Vores vurdering

Dommen viser, at arbejdsgiveren skal være opmærksom, når vilkårene for bonusudbetaling og fratrædelsesgodtgø­relser til ledende medarbejdere fastlægges, idet bonus­udbetalingen og/eller fratrædelsesgodtgørelsen efter omstændighederne ikke vil være en fradragsberettiget driftsudgift på linje med andre lønudbetalinger.

Bonusudbetalingen og/eller fratrædelsesgodtgørelsen vil således ikke være fradragsberettiget som en driftsom­kostning, hvis bonusudbetalingens eller fradragsgodtgø­relsens størrelse beregnes på baggrund af tidligere udbe­talt bonus, der kan henføres til en opnået ikke-skatteplig­tig aktieavance, medmindre selskabets salg af aktier må ses som led i selskabets løbende indkomsterhvervelse.