Flybesætning var ikke funktionærer

Piloter og den øvrige flybesætning var ikke funktionærer og var derfor ikke berettiget til minimalerstatning. Det fastslog Sø- og Handelsretten ved dom af 17. august 2012.

Piloter og den øvrige flybesætning var ikke funktionærer og var derfor ikke berettiget til minimalerstatning. Det fastslog Sø- og Handelsretten ved dom af 17. august 2012.

I forbindelse med en konkursbehandling ved Sø- og Han­delsretten opstod der spørgsmål om, hvorvidt en kaptajn, en styrmand, en kabinechef (cabin chief) og en stewar­desse (cabin attendant) havde funktionærstatus og der­med havde krav på minimalerstatning efter funktionærlo­vens § 3.

Sø- og Handelsretten fandt efter en konkret vurdering, at ingen af flybesætningens medlemmer havde funktionær­status.

Kaptajnen og styrmanden

For så vidt angår kaptajnen og styrmanden lagde Sø- og Handelsretten vægt på, at begge piloter udførte arbejde, der i det væsentlige bestod i ensartede opgaver i form af styring og kontrol af flyvemaskinen, og at dette arbejde ikke havde karakter af en teknisk eller klinisk bistands­ydelse efter funktionærlovens § 1, stk. 1, litra b.

Retten lagde desuden vægt på, at forholdet til det øvrige kabinepersonale i hovedsagen havde karakter af ud­veks­ling af informationer, og at de helt centrale persona­lemæs­sige opgaver blev varetaget af personale på land­jorden. Piloternes arbejde havde således ikke i det væ­sentlige bestået i at lede og føre tilsyn med det øvrige kabineperso­nales arbejde, således at dette kunne henfø­res under funktionærlovens § 1, stk. 1, litra c, jf. litra d.

Kabinechefen og stewardessen

For så vidt angår kabinechefen og stewardessen lagde Sø- og Handelsretten vægt på, at kabinepersonalets primære funktion var at vejlede passagerne om sikkerheden om bord, og navnlig bistå disse, hvis der opstod en uventet situation. Den omstændighed, at kabinepersonalet tillige skulle servere mad og drikke til fortæring på stedet, kunne ikke henføres til handelsarbejde under funktionærlovens § 1, stk. 1, litra a, da denne ydelse alene havde accessorisk karakter i forhold til den sikkerhedsmæssige opgave.

Det gjorde i den forbindelse ingen forskel, at kabineper­sonalet også var beskæftiget med salg af andre varer, da dette salg hverken kvantitativt eller kvalitativt havde ud­gjort den væsentligste del af kabinepersonalets sam­lede opgaver.

Sø- og Handelsretten fandt heller ikke, at kabinechefens arbejde kunne henføres til arbejdsledelse under funk­tionærlovens § 1, stk. 1, litra c, jf. litra d. Retten lagde her­ved vægt på, at kabinechefens ledelsesmæssige opga­ver havde været af forholdsvis begrænset omfang, og at de væsentligste opgaver blev varetaget af personalet på landjorden.

Dommen viser, at der ved vurderingen af, om en ansat har funktionærstatus, skal foretages en helhedsvurdering af den ansattes arbejdsopgaver. Det afgørende for fun­k­tionærstatus er, om den ansatte i overvejende grad udfø­rer netop det arbejde, der er opregnet i funktionærlovens § 1, stk. 1.