Grebsserie ikke krænket
Højesteret har den 12. september 2012 afsagt dom i en sag om beskyttelsen af en grebsserie efter ophavsretsloven og markedsføringsloven. Frost A/S havde i 2004 designet de såkaldte ARKI+ greb til en kontormøbelserie, og i 2005 fik Frost registeret designet af ARKI+ hos Patent- og Varemærkestyrelsen. I 2007 lancerede Furnipart A/S en grebsserie til brug i køkkener under navnet Smooth. Frost fandt, at Smooth var en retsstridig efterligning af ARKI+ og anlagde derfor sag herom.
I en dom af 27. august 2010 fandt Sø- og Handelsretten hverken ARKI+ grebsserien som hele eller de enkelte greb i serien for at være ophavsretligt beskyttet. Retten fandt desuden designregistreringen ugyldig og endvidere at grebene manglede det nødvendige særpræg til at kunne beskyttes efter markedsføringsloven.
For så vidt angår den ophavsretlige beskyttelse, fandt Sø- og Handelsretten, at et lignende greb, Cosma, allerede var kommet på markedet i 2001, og at ARKI+ var baseret på et enkelt formudtryk og dimensionering, der ikke var udtryk for nogen selvstændig skabende indsats, men blot udgjorde en yderligere forenkling i forhold til Cosma. Da designet af ARKI+ ikke kunne anses for nyt eller for at have individuel karakter, var designregistreringen ugyldig. Højesteret tiltrådte af de grunde, der var anført.
Sø- og Handelsretten lagde i forhold til markedsføringsloven vægt på, at en del af ARKI+ grebets udseende var dikteret af branchens standardmål, og at tilpasningen af grebets grundform til disse standardmål - uanset arbejdsindsatsen og de designmæssige valg involveret heri - ikke i sig selv tilføjede særpræg til grebet. Dette manglende særpræg medførte, at markedsføringslovens § 1 ikke kunne finde anvendelse. Højesteret fandt herom, at sådanne greb og grebsserier i kraft af den almindelige trend i løbet af 0'erne var blevet en "standardvare". Højesteret vurderede dog "desuden", at der på trods af lighederne mellem grebene også var visse forskelle med hensyn til mål og runding af hjørner. På den baggrund fandt Højesteret, at der ikke var grundlag for at anse Furnipart for at have handlet i strid med god markedsføringsskik.
Det synes at fremgå af kommentaren om standardvarer, at Højesteret er enig med Sø- og Handelsretten i, at grebene mangler særpræg, alternativt at særpræget i hvert fald er yderst begrænset. Det efterfølgende afsnit om ligheder og forskelle må derfor formentlig ses som et udtryk for, at uanset om grebene havde haft (nok) særpræg, da ville Højesteret ikke havde fundet, at der var tale om en produktefterligning.
Se Højesterets afgørelse her