Krav på lønregulering under orlov

En medarbejder havde krav på lønudligning for årene under og efter endt barsel - selvom lønnen oversteg mindstelønnen. Det kom Vestre Landsret frem til ved dom af 6. august 2012.

En medarbejder var ikke blevet indkaldt til lønsamtaler i 2006 og 2007, hvor medarbejderen havde været på bar­selsorlov. Lønsamtalerne, der hidtil havde været afholdt årligt, blev først genoptaget efter endt barselsorlov.

Medarbejderen gjorde på denne baggrund krav på lønud­ligning for årene 2006-2011, da medarbejderen mente at have et lønefterslæb som følge af de manglende lønsam­taler under sin orlov.

Da sagen blev hovedforhandlet i Vestre Landsret, havde arbejdsgiveren anerkendt, at der var sket en krænkelse af medarbejderens rettigheder efter ligelønsloven, og at medarbejderen således havde et krav på efterregulering for årene 2006 til 2009. Landsretten skulle derfor alene tage stilling til, om medarbejderen også havde krav på en efter­regulering for årene 2010 og 2011 - altså 4 år efter orlo­vens påbegyndelse.

Landsretten konstaterede, at det var ubestridt, at medar­bejderen igennem hele sin ansættelse havde fået årlige lønstigninger, der lå over overenskomstens minimalløn­stigninger. Medarbejderen havde året inden barselsorlo­ven haft en løn, der var 12,5 procent højere end mindste­løn­nen, hvorimod medarbejderens løn i 2010 og 2011 kun var henholdsvis 6,10 og 6,89 procent højere.

Landsretten fandt på denne baggrund, at medarbejderen havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at der også i 2010 og 2011 forelå et lønef­terslæb. Det påhvilede herefter arbejdsgiver at dokumen­tere, at dette lønefterslæb ikke skyldes medarbejderens afholdelse af barselsorlov.

Landsretten fandt ikke, at arbejdsgiver havde oplyst om omstændigheder, der kunne begrunde ændringen i med­arbejderens årlige lønstigninger. Medarbejderen havde derfor tillige krav på lønudligning for hele perioden 2006-2011. Denne lønudligning var af medarbejderen blevet beregnet på baggrund af den overenskomstmæssige mi­nimallønsstigning.

Herudover havde byretten tilkendt medarbejderen en godtgørelse på kr. 20.000 efter ligebehandlingsloven som følge af den manglende indkaldelse til lønsamtalerne. Landsretten tiltrådte byrettens resultat.

Dommen viser, at har en medarbejder igennem en læn­gere periode haft lønstigninger, vil der være en formod­ning for forskelsbehandling efter ligelønsloven, hvis ikke medar­bejderen får en tilsvarende lønstigning under sin barsel. En medarbejder på barsel kan derfor - efter om­stændig­hederne - have krav på en lønstigning, medmin­dre ar­bejdsgiver kan påvise objektive omstændigheder i medar­bejderens eller virksomhedens forhold, der kan begrunde den mindre lønstigning - dette kunne være en generel løntilbageholdenhed i virksomheden.