Skattereformen - ændringer af betydning for arbejdsgivere og lønmodtagere

Folketinget har i dag vedtaget forslag til lov om ændring af ligningsloven, kildeskatteloven og personskatteloven (L 195). Fra et ansættelsesretligt synspunkt er særligt tre ændringer værd at være opmærksom på. Disse ændringer beskrives i det følgende.

Ophævelsen af ligningslovens § 33 A er nu ved­taget

Folketinget har netop vedtaget at ophæve ligningslovens § 33 A, som hidtil har givet mulighed for hel eller delvis fritagelse for dansk beskatning af lønindkomst optjent ved arbejdsop­hold i udlandet af mindst 6 måneders varighed. Skattefritagel­sen var upåvirket af, om indkomsten også blev beskattet i arbejdslandet.

Ophævelsen af reglen vil betyde, at personer, der er fuldt skattepligtige i Danmark, fremover kun vil kunne få cre­ditlempelse (dvs. lempelse for den faktisk betalte skat i udlandet) for lønindkomst optjent i udlandet eller lempelse efter en indgået dobbeltbeskatningsaftale (der i langt de fleste tilfælde fører til samme resultat).

Dermed vil medarbejderne som udgangspunkt skulle be­tale skat på dansk skatteniveau af hele lønindkomsten (medmindre det udenlandske skatteniveau er højere end det danske, hvilket dog sjældent er aktuelt).

Overgangsregel

Den vedtagne lov indeholder en overgangsregel for skat­teplig­tige personer til Danmark, der har taget ophold i udlandet før lovens ikrafttræden – loven træder i kraft da­gen efter bekendtgørelsen i Lovtidende (forventes at ske snarest). Disse personer vil fortsat være omfattet af lig­ningslovens § 33 A indtil udgangen af 2013, medmindre opholdet afbrydes i mellemtiden. Det er derfor væsentligt at være ekstra opmærksom på, at allerede udstationerede medarbejdere og med­arbejdere, der udsendes inden lovens ikrafttræden, fortsat opfylder betingelserne for lempelse efter ligningslovens § 33 A – herunder 42-dages reglen – da opholdet ellers vil blive anset for at være af­brudt, og overgangsregelen vil herefter ikke længere finde anvendelse.

Vores vurdering

Ophævelsen af bestemmelsen vil få væsentlig betydning for udsendte danske medarbejdere, idet mange af disse medarbejdere går fra at skulle betale en mindre eller slet ingen indkomstskat af deres udenlandske lønindkomst til nu at skulle svare skat af indkomsten på dansk skatteni­veau.

Det må også forventes, at ophævelsen af ligningslovens § 33 A vil medføre øgede omkostninger for danske arbejds­givere ved udstationering af medarbejdere i udlandet, idet virksomhederne forventeligt vil blive mødt med krav fra medarbejderne om revurdering af gældende lønaftaler som følge af den øgede beskatning, ligesom virksomhe­dens generelle lønpolitik og personalehåndbog også bør gennemgås for at sikre, at der også fremover tilbydes en ordning for udstationerede medarbejdere, der tager højde for den nu øgede beskatning ved udstationering. 

Særligt aktuelt vil dette være, hvis virksomheden har givet nettolønsgaranti til de udstationerede medarbejdere. For disse medarbejdere må virksomheden nu enten acceptere at betale en højere løn, som korresponderer med den øgede beskatning, eller alternativt varsle ændringer i med­arbejderes ansættelsesvilkår med sædvanligt opsigelses­varsel, hvis virksomheden ikke ønsker at fastholde netto­lønsgarantien.

Ændring af reglerne om arbejdsudleje er nu ved­taget

Folketinget har netop vedtaget stramninger af reglerne om brugen af udenlandsk arbejdskraft.

For danske arbejdsgivere kan det være væsentligt, hvorvidt en arbejdsaftale om brug af udenlandsk arbejdskraft karak­teriseres som arbejdsudleje eller entreprise. Ved arbejds­udleje beskattes vederlaget i Danmark (skattesatsen udgør pt. 30% af bruttoindtægten med tillæg af arbejdsmarkeds­bidrag), og arbejdsgiveren har indeholdelsespligt for så vidt angår skattebeløbet, mens arbejdstageren ved en entrepriseaftale alene er skattepligtig af vederlaget, hvis arbejds­tager er fuldt skattepligtig i Danmark, eller hvis den uden­landske virksomhed (entreprenøren) har fast drifts­sted her i landet.

Efter den hidtil gældende praksis har man som udgangs­punkt betragtet en aftale, hvor arbejdet bliver selvstændigt udført af den udenlandske virksomhed til en fast pris, som en entrepriseaftale. Danske virksomheder har på den bag­grund i et vist omfang haft mulighed for at indleje uden­landske arbejdere ansat i udenlandske virksomheder til på midlertidige kontrakter at udføre arbejde inden for den danske virksomheds forretningsområde, uden at vederla­get til de udenlandske arbejdere blev skattepligtigt i Dan­mark. Eksempler på dette er bl.a. set inden for brancher som byggeri, landbrug, slagterier og skovdrift.

Med den netop vedtagne lov er bedømmelsen af den dan­ske skattepligt i sådanne situationer imidlertid skærpet. Herefter gælder det, at udenlandsk arbejdskraft, som mod­tager vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde her i landet, bliver skattepligtige til Danmark efter reglerne om ar­bejdsudleje, når arbejdet udgør en integreret del af den danske virksomhed. Dette er et nyt kriterium, som så vidt ses ikke tidligere er anvendt i praksis, og den nærmere afgræsning heraf er derfor ikke afklaret.

Ifølge bemærkningerne til den netop vedtagne lov vil ar­bejdet imidlertid udgøre en inte­greret del af virksomhe­den, hvis det ligger inden for virk­somhedens almindelige forretningsområde eller udgør et naturligt element i drif­ten i øvrigt, eksempelvis bogholderi, rengøring eller kan­tinedrift.  

Modsat tidligere vil det således ikke være muligt at undgå dansk beskatning ved at indgå aftalen med den udenland­ske leverandør af arbejdskraft som en underentreprisekon­trakt, eksempelvis med aftale om en fast pris og ansvar for mangler for den udenlandske virksomhed.

Der vil dog fortsat ikke blive tale om dansk beskatning, såfremt der er tale om egentlig outsourcing af ydelser eller kontraktsproduktion, hvor ydelserne er fuldstændigt ud­skilt fra den danske virksomheds forretningsområde. Et eksempel kan være en dansk medicinalvirksomheds indgå­else af en kontrakt med et udenlandsk selskab, der beskæf­tiger sig med IT-løsninger, til at udvikle og vedligeholde en ny software til et forud aftalt vederlag, og hvor den uden­landske virksomhed bærer et sædvanligt mangelansvar. Da udvikling og vedligeholdelse af software ikke er en integre­ret del af det at drive medicinalvirksomhed, vil disse ydel­ser som udgangspunkt ikke være omfattet af reglerne om arbejdsudleje. Der vil dog blive foretaget en konkret vurde­ring af de enkelte ydelser, og hvis ydelsen ikke vurderes at være tilstrækkeligt udskilt fra den danske virksomhed, vil ydelserne blive anset for at være en integreret del af den danske virksomhed. Reglerne for arbejdsudleje må således forventes fortolket restriktivt.

Overgangsregel

Loven har virkning for aftaler, som kan kvalificeres som arbejdsudleje, og som indgås eller ændres fra og med lovens ikrafttræden (loven forventes snarest at træde i kraft, jf. ovenfor). Aftaler om arbejdsudleje, der er indgået inden lovens ikrafttræden, omfattes først heraf fra og med den 1. okto­ber 2013, således at parterne få rimelig tid til at ind­rette sig på de ændrede vilkår.

Konsekvenser

De nye regler betyder, at langt flere aftaler end tidligere må forventes omfattet af reglerne om arbejdsudleje. Dan­ske virksomheder må derfor være særligt opmærksomme på, om aftaler om brug af udenlandsk arbejdskraft kan kvalificeres som arbejdsudleje, som medfører indeholdel­sespligt for den danske virksomhed for det skattebeløb, som skal afregnes efter reglerne om arbejdsudleje. Hvis ikke indeholdelse sker korrekt, hæfter virksomheden soli­darisk med den udenlandske arbejdstager for skattebelø­bet og den manglende afregning af arbejdsmarkedsbidrag.   

Skærpelse af beskatningen af udenlandske ar­bejdstagere, som er ansat af en udenlandsk ar­bejdsgiver uden fast driftssted i Danmark, er nu vedtaget

Udvidelse af beskatningen af lønarbejde i Danmark er netop vedtaget af Folketinget.

Den netop vedtagne lov udgør en skærpelse af beskatnin­gen af udenlandske arbejdstagere, som er ansat af en udenlandsk arbejdsgiver uden fast driftssted i Danmark (eksempelvis fordi arbejdet ikke udføres fra ét fast sted i Danmark, som det ofte ses i byggebranchen). Hidtil har sådanne arbejdstagere ikke været undergivet dansk skat­tepligt.

Ifølge den netop vedtagne lov bliver sådanne arbejdstagere imidlertid fremover skattepligtige til Danmark af lønind­komst for arbejde udført i Danmark, hvis den pågældende opholder sig mere end 183 dage i Danmark inden for en 12-måneders periode.  

Skattepligten omfatter ifølge lovens bemærkninger "løn­indkomst", herunder også fratrædelsesgodtgørelser, og tillige vederlag for påtagelse af konkurrenceklausuler, når det modtagne vederlag har sammenhæng med et ar­bejdsforhold i Danmark. Vederlag for påtagelse af kunde­klausuler og jobklausuler må tilsvarende forventes at være omfattet heraf.

Overgangsregel

Ved opgørelsen af den samlede periode på de 183 dage medregnes alene opholdsdage efter lovens ikrafttræden. Loven forventes at træde i kraft snarest muligt. 

Konsekvenser

Personer, der arbejder i Danmark for en udenlandsk ar­bejdsgiver, må være særligt opmærksomme på, om - og i så fald hvornår - der indtræder skattepligt til Danmark for den indkomst, som udbetales for arbejde udført her i lan­det.

Lovforslag L 195 er tidligere omtalt på vores hjemmeside i forbindelse med, at lovforslaget blev sendt i høring.