Lønpolitik og aflønningsregler
Finanstilsynet har den 11. og 14. september 2012 truffet tre afgørelser om overtrædelse af reglerne om lønpolitik for finansielle virksomheder.
Finanstilsynet har den 11. og 14. september 2012 truffet tre afgørelser om overtrædelse af reglerne om lønpolitik for finansielle virksomheder.
I henhold til lov om finansiel virksomhed skal finansielle virksomheder have en lønpolitik og lønpraksis, der er i overensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv risikostyring. En sådan lønpolitik skal være godkendt af virksomhedens øverste ledelsesorgan, dvs. generalforsamlingen eller repræsentantskabet.
Den første afgørelse fra den 11. september 2012 drejede sig om et forsikringsselskab, der efter flere henvendelser fra Finanstilsynet ikke havde fremsendt sin lønpolitik. Selskabet havde alene orienteret Finanstilsynet om, at det kun ville være selskabets direktør, der ville være omfattet af en lønpolitik, at direktøren var ansat i henhold til funktionærloven, og at der ikke blev benyttet bonusordninger m.v. Derudover oplyste forsikringsselskabet, at formanden i sin beretning for delegeretforsamlingen havde redegjort for selskabets aflønning af bestyrelsen og direktionen.
Finanstilsynet lagde indledningsvis til grund, at det var forsikringsselskabets ansvar at kunne dokumentere, at selskabet havde en sådan politik. I denne forbindelse fandt Finanstilsynet ikke, at forsikringsselskabet kunne fremlægge sådan dokumentation. Det var ikke tilstrækkeligt, at selskabet i sit høringssvar havde redegjort for, at selskabet havde haft lønprincipper siden 1986-87, og at forsikringsselskabet efter at have modtaget udkast til afgørelse udarbejdede en skriftlig lønpolitik.
Finanstilsynet vurderede, at en lønpolitik kun kan udgøre en effektiv form for virksomhedsstyring, hvis den foreligger skriftligt. Da bestyrelsen ikke havde haft fastlagt en skriftlig lønpolitik, valgte Finanstilsynet at påtale, at forsikringsselskabet havde overtrådt reglerne om lønpolitik i lov om finansiel virksomhed.
Den anden afgørelse fra den 11. september 2012 drejede sig om en sparekasse, der havde fået godkendt sin lønpolitik af bestyrelsen, men ikke af selskabets øverste organ - repræsentantskabet. Da selskabets øverste organ ikke havde godkendt lønpolitikken, fandt Finanstilsynet, at sparekassen havde handlet i strid med loven og påbød sparekassen inden to måneder at få lønpolitikken godkendt af repræsentantskabet.
Den tredje afgørelse fra den 14. september 2012 omhandlede et forsikringsselskab, der havde udbetalt en diskretionær bonus til direktionen og bestyrelsen uden at have en bestyrelsesgodkendt lønpolitik på udbetalingstidspunktet. Da lønpolitikken efterfølgende blev godkendt, indeholdt den en bestemmelse om, at bestyrelsens incitamentsaflønning maksimalt kunne udgøre det samme som det faste vederlag, hvilket er i strid med lovens bestemmelser om, at variabel aflønning af bestyrelsen højst må udgøre 50% af det årlige honorar. Derudover havde selskabet, både før og efter at lønpolitikken var blevet godkendt, tildelt og udbetalt variabelt honorar, der udgjorde mere end 50% af det faste honorar til fire bestyrelsesmedlemmer.
Forsikringsselskabet vedtog et administrativt bødeforlæg på kr. 70.000 udstedt af Finanstilsynet til selskabet for at have overtrådt aflønningsreglerne i lov om finansiel virksomhed. Finanstilsynet lagde vægt på, at der var sket overtrædelse af flere forskellige bestemmelser i loven, at der var tale om gentagne overtrædelser, at der for flere forhold var tale om udbetaling til flere personer, og at lønpolitikken var i direkte modstrid med gældende ret. Finanstilsynet fandt derfor, at der var tale om væsentlige overtrædelser af aflønningsreglerne. Finanstilsynet gav endvidere selskabet en påtale for ikke at have redegjort for aflønningen af ledelsen i formandens beretning på den ordinære generalforsamling, samt for at selskabet ikke i årsrapporten havde offentliggjort det samlede vederlag, som hvert enkelt medlem af ledelsen havde modtaget.
Afgørelserne viser, at alle virksomheder, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed, skal have en skriftlig lønpolitik, som skal være godkendt af det øverste organ. Det er således ikke tilstrækkeligt, at lønpolitikken blot er vedtaget, hvis ikke også lønpolitikken foreligger skriftligt. Dette gælder for alle finansielle virksomheder uanset størrelse, antal ansatte, om virksomheden udbetaler løn, om der er tale om variabel aflønning m.v.
Ved overtrædelser af aflønningsreglerne i lov om finansiel virksomhed kan Finanstilsynet udstede administrative bødeforelæg til virksomheden. Ved bødefastsættelsen kan Finanstilsynet blandt andet lægge vægt på antallet af overtrædelser, om der er tale om gentagne overtrædelser, om der er sket udbetaling i strid med reglerne, samt om lønpolitikken er i strid med reglerne.
Politisk aftale om ny offentlighedslov
Regeringen, Venstre og Konservative har indgået aftale om en ny offentlighedslov. Lovforslaget forventes fremsat i første halvdel af februar måned 2013. Det forventes, at lovforslaget tidligst træder i kraft i januar 2014.
Offentlighedslovens regler giver personer ret til aktindsigt hos offentlige myndigheder, uanset om den pågældende person er part i sagen. Aftalen bygger på et lovudkast fra Offentlighedskommissionens betænkning fra 2009 - læs mere her.
Lovens anvendelsesområde vil med den nye aftale blive udvidet til også at omfatte KL og Danske Regioner, ligesom loven også vil komme til at omfatte selskaber, institutioner m.v. - i det omfang de træffer afgørelse på vegne af offentlige myndigheder - samt selskaber, som er offentligt ejet med mere end 75 procent.
Som noget nyt vil det nugældende subjektive identifikationskrav - hvorefter der kræves et vist forhåndskendskab til en sags eller et dokuments eksistens, før der kan kræves aktindsigt - blive erstattet med et krav om, at temaet for aktindsigtsanmodningen skal angives. Yderligere indføres der en pligt for myndighederne til af egen drift at overveje meroffentlighed - dvs. aktindsigt i videre omfang end efter lovens almindelige regler - samt at meroffentlighedsprincippet også skal omfatte sager, der er undtaget fra aktindsigt. Dette gælder også med hensyn til aktindsigt i personalesager.
Med aftalen vil der blive indført en udvidelse af adgangen til aktindsigt i en række henseender. Af særlig interesse vil en ny adgang til at få indsigt i den øverste ledelseskontrakt for så vidt angår oplysninger om de overordnede prioriteringer for den pågældende myndighed blive indført, ligesom der indføres ret til indsigt i praksisoversigter - som er systematiserede gengivelser af gældende praksis på et bestemt område - og ret til i visse tilfælde at få indsigt i forvaltningens interne faglige vurderinger i endelig form.
Med aftalen indføres der dog også en adgang til at nægte ekstrahering af oplysninger fra bl.a. interne dokumenter, hvis det indebærer et uforholdsmæssigt ressourceforbrug.
Endelig vil der blive indført en sagsbehandlingsfrist på syv arbejdsdage for den myndighed, der modtager anmodningen om aktindsigt, ligesom en frist på 20 arbejdsdage indføres for klageinstansen. Disse frister kan imidlertid efter omstændighederne fraviges.
Læs mere om den politiske aftale her.
Læs baggrundspapiret her.
|