Omplaceringsforpligtelse ved afskedigelse af sikkerhedsrepræsentant

Arbejdsgivers omplaceringsforpligtelse ved afskedigelse af sikkerhedsrepræsentant indebar ikke en forpligtelse til at "klippe" arbejdsfunktioner fra andre stillinger sammen til en ny stilling. Til gengæld var dokumentationen for afskedigelses­proceduren for usikker. Dette blev fastslået ved faglig voldgiftskendelse af 14. september 2012.

Arbejdsgivers omplaceringsforpligtelse ved afskedigelse af sikkerhedsrepræsentant indebar ikke en forpligtelse til at "klippe" arbejdsfunktioner fra andre stillinger sammen til en ny stilling. Til gengæld var dokumentationen for afskedigelses­proceduren for usikker. Dette blev fastslået ved faglig voldgiftskendelse af 14. september 2012.

Et institut afskedigede en række medarbejdere i forbin­delse med en reorganisering, der endvidere indebar, at alle medarbejdere fremover blev samlet på én adresse af om­kostningsmæssige hensyn.

Sikkerhedsrepræsentanten (A) blev tilbudt overflytning til en stilling som daglig sikkerhedsleder for en anden af insti­tuttets afdelinger. Sikkerhedsrepræsentanten afslog dette og blev herefter opsagt begrundet i arbejdsmangel, hvilket ifølge instituttet udgjorde en tvingende årsag til opsigel­sen.

A's faglige organisation bestred, at der forelå arbejdsman­gel og tvingende årsager til sagligt at opsige A. Organisa­tionen mente således, at der blandt de tilbageblevne labo­rantstillinger var arbejde, som A kunne varetage. Instituttet mente imidlertid ikke, at A bestred de fornødne kompe­tencer hertil.

Herefter var spørgsmålet blandt andet, hvorvidt A efter en rimelig oplæringsperiode kunne overtage medarbejderen B's laborantstilling, eller om instituttet var forpligtet til at oprette en ny stilling ved at sammenlægge de arbejdsfunk­tioner fra de tilbageblevne laborantstillinger, som A var i stand til at udføre straks eller efter en kort oplæringsperi­ode.

Opmanden fastslog, at instituttet ikke havde en ubetinget pligt til at tilbyde en ny "sammenklippet" stilling, selv om det ville være muligt på grundlag af udvalgte arbejdsfunk­tioner fra de tilbageværende laborantstillinger. Opmanden udtalte, at det ikke i sig selv var afgørende, om en "sam­menklippet" stilling ville betyde, at en anden laborant skulle afskediges som følge af et krav om en uændret løn­sum. Derimod skulle det tillægges afgørende vægt, om oprettelsen af en hel ny laborantstilling ville bryde med den eksisterende, fagligt velbegrundede struktur for laborant­arbejdet hos instituttet. En så vidtgående omplacerings­pligt er arbejdsgiveren ikke underlagt. På denne baggrund afviste opmanden, at instituttets omplaceringspligt i det konkrete tilfælde indebar en pligt til at tilbyde A en ny, "sammenklippet" laborantstilling.

Afgørende for sagen var herefter, om instituttet behørigt havde dokumenteret, at A ikke efter en rimelig oplærings­periode ville kunne overtage B's laborantstilling.

Det var instituttets vurdering, at A skulle have en omfat­tende oplæring for at kunne overtage B's laborantstilling, hvilket blev understøttet ved vidneforklaring fra faggrup­pelederen af det pågældende laborantteam. A's faglige organisation var uenig heri og havde gjort gældende, at A kunne bestride stillingen med en oplæring af op til tre måneders varighed.

Opmanden fandt, at instituttet ikke havde godtgjort, at A ikke efter en rimelig oplæringsperiode ville have været i stand til at udføre B's laborantarbejde. Opmanden lagde i den forbindelse vægt på, at det på baggrund af de afgivne forklaringer var noget usikkert, hvilken procedure der var blevet fulgt, og på hvilket grundlag vurderingen af A's kva­lifikationer var blevet foretaget i forhold til de tilbage­blevne laborantstillinger, idet lederen af laborantteamet og A's leder ikke var blevet inddraget direkte i afskedigel­ses­processen, før beslutningen om afskedigelse af A var truf­fet, at det fremlagte skriftlige materiale i sagen, her­under kvalifikationsvurderinger, efter det oplyste først var udar­bejdet efter afskedigelsen, og at hovedparten af op­gaverne kunne bestrides med en oplæring af op til tre måneders varighed. Desuden fandt opmanden det på bag­grund af vidneforklaringerne usikkert, om det ville udgøre et reelt problem for den praktiske tilrettelæggelse af ar­bejdet i laborantteamet, at A på nogle punkter skulle gen­nem en længere oplæring for at være fuldt kvalificeret til at udføre B's arbejde. Instituttet havde derfor ikke godtgjort, at der forelå tvingende grunde til at afskedige A.

A blev derfor tilkendt en godtgørelse, som blandt andet under hensyntagen til A's langvarige anciennitet (ca. 10 år) og den pressede personalemæssige situation, som reorga­niseringen indebar, blev fastsat til kr. 100.000.

Kendelsen viser, at arbejdsgiveres forpligtelse til at ompla­cere medarbejdere med tillidsmandsbeskyttelse ikke ube­tinget kan udstrækkes til et krav om "sammenklipning" af flere andre arbejdsfunktioner, og at dokumentationen for, at afskedigelsen er begrundet i tvingende årsager, skal være solid.