Omplaceringsforpligtelse ved afskedigelse af sikkerhedsrepræsentant
Arbejdsgivers omplaceringsforpligtelse ved afskedigelse af sikkerhedsrepræsentant indebar ikke en forpligtelse til at "klippe" arbejdsfunktioner fra andre stillinger sammen til en ny stilling. Til gengæld var dokumentationen for afskedigelsesproceduren for usikker. Dette blev fastslået ved faglig voldgiftskendelse af 14. september 2012.
Arbejdsgivers omplaceringsforpligtelse ved afskedigelse af sikkerhedsrepræsentant indebar ikke en forpligtelse til at "klippe" arbejdsfunktioner fra andre stillinger sammen til en ny stilling. Til gengæld var dokumentationen for afskedigelsesproceduren for usikker. Dette blev fastslået ved faglig voldgiftskendelse af 14. september 2012.
Et institut afskedigede en række medarbejdere i forbindelse med en reorganisering, der endvidere indebar, at alle medarbejdere fremover blev samlet på én adresse af omkostningsmæssige hensyn.
Sikkerhedsrepræsentanten (A) blev tilbudt overflytning til en stilling som daglig sikkerhedsleder for en anden af instituttets afdelinger. Sikkerhedsrepræsentanten afslog dette og blev herefter opsagt begrundet i arbejdsmangel, hvilket ifølge instituttet udgjorde en tvingende årsag til opsigelsen.
A's faglige organisation bestred, at der forelå arbejdsmangel og tvingende årsager til sagligt at opsige A. Organisationen mente således, at der blandt de tilbageblevne laborantstillinger var arbejde, som A kunne varetage. Instituttet mente imidlertid ikke, at A bestred de fornødne kompetencer hertil.
Herefter var spørgsmålet blandt andet, hvorvidt A efter en rimelig oplæringsperiode kunne overtage medarbejderen B's laborantstilling, eller om instituttet var forpligtet til at oprette en ny stilling ved at sammenlægge de arbejdsfunktioner fra de tilbageblevne laborantstillinger, som A var i stand til at udføre straks eller efter en kort oplæringsperiode.
Opmanden fastslog, at instituttet ikke havde en ubetinget pligt til at tilbyde en ny "sammenklippet" stilling, selv om det ville være muligt på grundlag af udvalgte arbejdsfunktioner fra de tilbageværende laborantstillinger. Opmanden udtalte, at det ikke i sig selv var afgørende, om en "sammenklippet" stilling ville betyde, at en anden laborant skulle afskediges som følge af et krav om en uændret lønsum. Derimod skulle det tillægges afgørende vægt, om oprettelsen af en hel ny laborantstilling ville bryde med den eksisterende, fagligt velbegrundede struktur for laborantarbejdet hos instituttet. En så vidtgående omplaceringspligt er arbejdsgiveren ikke underlagt. På denne baggrund afviste opmanden, at instituttets omplaceringspligt i det konkrete tilfælde indebar en pligt til at tilbyde A en ny, "sammenklippet" laborantstilling.
Afgørende for sagen var herefter, om instituttet behørigt havde dokumenteret, at A ikke efter en rimelig oplæringsperiode ville kunne overtage B's laborantstilling.
Det var instituttets vurdering, at A skulle have en omfattende oplæring for at kunne overtage B's laborantstilling, hvilket blev understøttet ved vidneforklaring fra faggruppelederen af det pågældende laborantteam. A's faglige organisation var uenig heri og havde gjort gældende, at A kunne bestride stillingen med en oplæring af op til tre måneders varighed.
Opmanden fandt, at instituttet ikke havde godtgjort, at A ikke efter en rimelig oplæringsperiode ville have været i stand til at udføre B's laborantarbejde. Opmanden lagde i den forbindelse vægt på, at det på baggrund af de afgivne forklaringer var noget usikkert, hvilken procedure der var blevet fulgt, og på hvilket grundlag vurderingen af A's kvalifikationer var blevet foretaget i forhold til de tilbageblevne laborantstillinger, idet lederen af laborantteamet og A's leder ikke var blevet inddraget direkte i afskedigelsesprocessen, før beslutningen om afskedigelse af A var truffet, at det fremlagte skriftlige materiale i sagen, herunder kvalifikationsvurderinger, efter det oplyste først var udarbejdet efter afskedigelsen, og at hovedparten af opgaverne kunne bestrides med en oplæring af op til tre måneders varighed. Desuden fandt opmanden det på baggrund af vidneforklaringerne usikkert, om det ville udgøre et reelt problem for den praktiske tilrettelæggelse af arbejdet i laborantteamet, at A på nogle punkter skulle gennem en længere oplæring for at være fuldt kvalificeret til at udføre B's arbejde. Instituttet havde derfor ikke godtgjort, at der forelå tvingende grunde til at afskedige A.
A blev derfor tilkendt en godtgørelse, som blandt andet under hensyntagen til A's langvarige anciennitet (ca. 10 år) og den pressede personalemæssige situation, som reorganiseringen indebar, blev fastsat til kr. 100.000.
Kendelsen viser, at arbejdsgiveres forpligtelse til at omplacere medarbejdere med tillidsmandsbeskyttelse ikke ubetinget kan udstrækkes til et krav om "sammenklipning" af flere andre arbejdsfunktioner, og at dokumentationen for, at afskedigelsen er begrundet i tvingende årsager, skal være solid.