Forlængelse af tidsbegrænset ansættelsesaftale

To forlængelser af en tidsbegrænset ansættelsesaftale i forbin­delse med iværksættelsen af fire skibsprojekter var objektive og sagligt begrundede. Dette kom Østre Landsret frem til ved en dom af 9. oktober 2012.

To forlængelser af en tidsbegrænset ansættelsesaftale i forbin­delse med iværksættelsen af fire skibsprojekter var objektive og sagligt begrundede. Dette kom Østre Landsret frem til ved en dom af 9. oktober 2012.

Sagen drejede sig om en medarbejder, der blev ansat i en midlertidig projektstilling, som ifølge planen skulle ophøre den 31. december 2006. Stillingen blev oprettet som følge af en bevilling, som Søværnets Materielkommando opnå­ede i forbindelse med iværksættelsen af fire skibsprojekter. I løbet af ansættelsen blev ansættelsesforholdet dog for­længet to gange. Spørgsmålet var herefter, om ansættel­sesaftalen reelt var tidsbegrænset.

Det fremgik af vidneforklaringer, at der ved siden af det projektrelaterede arbejde også var opgaver af bredere organisatorisk karakter, der ikke direkte knyttede sig til skibsprojekterne, og at medarbejderen også havde udført sådanne opgaver af mere stabsmæssig og generel karak­ter. Medarbejderen havde dog hovedsageligt udført pro­jektledende og planlægningsmæssige opgaver, der knyt­tede sig til et eller flere af skibsprojekterne.

Landsretten lagde indledningsvis til grund, at den første forlængelse af ansættelsesforholdet til den 31. december 2008 var begrundet i en forsinkelse af de fire skibsprojek­ter, og at den anden forlængelse af ansættelsesforholdet til den 31. december 2009 skyldtes et konkret behov i hoved­planlægningsfasen af det fregatprojekt, som medarbejde­ren var beskæftiget med indtil sin fratrædelse.

Landsretten lagde herefter til grund, at årsagen til, at an­sættelsesforholdet ikke blev forlænget ud over den 31. december 2009, var, at der ikke var flere arbejdsopgaver til medarbejderen, efter at hovedplanen for fregatprojektet var fastlagt. På denne baggrund fandt Landsretten, at for­længelserne af ansættelsesforholdet i december 2006 og i september 2008 - der skete i begge parters interesse - var objektive og sagligt begrundede. Da medarbejderen i øv­rigt ikke kunne have haft en berettiget forventning om, at ansættelsesforholdet ville strække sig ud over den 31. december 2009, og der ved medarbejderens fratrædelse ikke kunne tilbydes ham yderligere arbejdsopgaver, stad­fæstede Landsretten byrettens dom og frifandt arbejdsgi­veren.

Dommen viser, at fornyelsen af flere på hinanden tidsbe­grænsede ansættelsesforhold ikke vil være i strid med lov om tidsbegrænset ansættelse, hvis forlængelserne skyldes forhold knyttet til den oprindelige arbejdsopgave af mid­lertidig karakter. Dette vil også være tilfældet, selvom medarbejderen udfører andre mindre opgaver uden til­knytning til det oprindelige projekt, såfremt medarbejde­ren hovedsageligt udfører opgaver tilknyttet projektet.