Forskelsbehandling på grund af alder

Ligebehandlingsnævnet har i september 2012 truffet fire afgø­relser om forskelsbehandling på grund af alder.

Den ene af afgørelserne af 5. september 2012 omhandlede en 65-årig medarbejder, der blev opsagt begrundet i virk­somhedens økonomiske forhold. Opsigelsen blev imidler­tid trukket tilbage. Medarbejderen blev 1½ år efter igen opsagt begrundet i, at medarbejderen ved næste fødsels­dag ville fylde 67 år. Arbejdsgiveren havde gjort gældende, at opsigelsen var begrundet i samme årsager som den første opsigelse, men at man havde valgt at udskyde fra­trædelsestidspunktet, således at medarbejderen fik ret til pension.

Ligebehandlingsnævnet fandt ikke, at der var støtte i den mail, hvor opsigelsen blev trukket tilbage, om at der mel­lem arbejdsgiveren og medarbejderen var blevet indgået en aftale om udskydelse af fratrædelsestidspunktet. Yder­ligere var der alene blevet henvist til medarbejderens alder ved den anden opsigelse. Medarbejderen fik derfor tilkendt godtgørelse svarende til ni måneders løn.

I en anden afgørelse af 13. september 2012 var spørg­smålet, om der var tale om forskelsbehandling i forbindelse med, at en kommune i en jobannonce havde henvist til, at ansøgere gerne måtte være nyuddannede eller med få års erfaring. Nævnet vurderede, at henvisningen ikke alene udgjorde en forskelsbehandling, da annoncen yderligere indeholdt oplysninger om, at kommunen også ønskede ansøgere med en vis erfaring, da der blev stillet krav til særlige kvalifikationer og kompetencer.

En tredje afgørelse af 13. september 2012 omhandlede opsigelsen af en 49-årig direktør - med en anciennitet på 29 år - da denne ikke ønskede at acceptere en væsentlig lønnedgang.

Nævnet lagde indledningsvis til grund, at direktøren havde kunnet opnå en godtgørelse svarende til 3 måneders løn, hvis direktøren var blevet opsagt efter, at han fyldte 50 år. Nævnet fandt, at selvom direktørens høje løn blandt andet skyldtes hans anciennitet, havde direktøren ikke påvist faktiske omstændigheder, der skabte en formodning for, at der var sket forskelsbehandling.

I den fjerde afgørelse af 26. september 2012 var en 63-årig landmålingstekniker blevet opsagt. Ligebehandlings­nævnet udtalte, at det forhold, at medarbejderen var den ældste landsmålingstekniker, ikke i sig selv var en faktisk omstændighed, der gav formodning for forskelsbehand­ling. Nævnet bemærkede, at der i alt blev afskediget 3 medarbejdere i samme måned, og i gruppen af landmå­lingsteknikere blev der afskediget én anden medarbejder, der var født i 1974. Medarbejderen havde ikke kunne på­vise faktiske omstændigheder, der skabte en formodning for forskelsbehandling. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at medarbejderen var blevet spurgt om, hvornår han påtænkte at gå på efterløn.

Afgørelserne viser, at det er vigtigt, at det klart kan bevises, at der er indgået aftale om udskydelse af fratrædelsestids­punktet for, at medarbejderen kan opnå ret til pension, og at det klart fremgår, at opsigelsen er begrundet i virksom­hedens økonomiske årsager og ikke i medarbejderens alder.

Afgørelserne viser endvidere, at henvisninger i jobannon­cer til, at ansøgerne gerne må have få års erfaring eller være nyuddannede, ikke i sig selv udgør forskelsbehand­ling, hvis ikke jobopslaget udelukker ansøgere med læn­gere anciennitet.

Derudover fremgår det af afgørelserne, at en væsentlig lønnedgang ikke i sig selv vil kunne skabe en formodning for forskelsbehandling, selvom en medarbejders lønniveau delvist er begrundet i medarbejderens anciennitet.

Til sidst viser afgørelserne, at en arbejdsgiver kan have en saglig grund til at spørge en medarbejder om fremtidige planer om at gå på efterløn i forbindelse med en afskedi­gelsesrunde begrundet i virksomhedens økonomiske for­hold.