Interview med vicestatsadvokat Hans Jacob Folker, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet

Er der visse typer af karteller, hvor SØK i højere grad kan for­ventes at nedlægge påstand om fængselsstraf, f.eks. pris­kar­teller?

Nej, SØK har ikke til hensigt at prioritere en bestemt form for kartelvirksomhed i denne henseende. Alle fire typer nævnt i bemærkningerne til lovforslaget, [karteller om priskoordination, markedsdeling, begrænsning af produk­tion eller salg eller tilbudskoordinering] behandles ens. Det er i hvert enkelt tilfælde en konkret vurdering, om der er grundlag for at nedlægge påstand om fængselsstraf. Lov­giver vil, hvis loven vedtages, have besluttet, at kar­teller skal kunne udløse en fængselsstraf, og SØK’s opgave vil derfor være at omsætte denne beslutning i praksis, herun­der at afsøge, hvor grænserne går, ved at forelægge kon­krete sager for domstolene. Dette forudsætter, at vi ikke på forhånd begrænser vores strafpåstande i sagerne, det skal man altså ikke forvente.

Fængselsstraf i op til 1 år og 6 måneder kræver, at handlingen er forsætlig og af grov beskaffenhed. Grovhed afhænger navn­lig af omfang - dvs. bl.a. markedsmæssig udbredelse og varig­hed - samt skadevirkninger. Fængsel i op til 6 år forud­sætter, at handlingen er forsætlig, og at der foreligger skær­pende omstændigheder. Har SØK defineret mere konkrete tærskler for disse elementer?

Nej, præcisering af disse elementer, herunder retningsgi­vende "tærskler", foreligger endnu ikke. Disse skønsmæs­sige elementer vil skulle udfyldes, ved at konkrete sager forelægges for domstolene. Vi og domstolene er dog vant til at arbejde med straffesager, hvor den grundlæggende hjemmel findes i en særlov, og hvor straffeloven er en overbygning for de overtrædelser, hvor der foreligger skærpende omstændigheder. SØK forventer derfor, at der efter forholdsvis få sager etableres retningslinjer eller prak­sis for, hvor grænserne går mellem bødestraf og fængsels­straf samt mellem strafferammen på 1 år og 6 måneder og strafferammen på 6 år ved særligt skærpende omstændig­heder.

Der vil i den forbindelse også kunne hentes inspiration fra andre typer overtrædelser. SØK vil formentlig skele til praksis indenfor sammenlignelige former for økonomisk kriminalitet, hvor der allerede eksisterer praksis for brug af forskellige strafferammer. Taler man f.eks. bedrageri, vil en berigelse på over 10.000 kr. som udgangspunkt udløse fængselsstraf. Ved en berigelse på over 500.000 kr. vil der som udgangspunkt foreligge særligt skærpende omstæn­digheder, således at straffen udmåles efter straf­felovens forhøjede strafferamme på 8 år.

I relation til skadevirkning er det i øvrigt væsentligt at un­derstrege, at anklagemyndigheden ikke skal bevise en konkret skadevirkning, for at overtrædelsen sanktioneres med fængsel. Alene risikoen for en skadevirkning er til­strækkeligt. Dette svarer til andre former for økonomisk kriminalitet.

Endelig vil SØK - på samme måde som hidtil ved udmåling af en bødestraf for konkurrencelovsovertrædelser, og som straffelovens § 81 foreskriver - i vurderingen af, hvor­vidt der foreligger særligt skærpende omstændigheder, ind­drage elementer som f.eks., om der er tale om genta­gelse, om sigtede har forsøgt at lægge hindringer for efterforsk­ningen, og om sigtede har indtaget en førerpo­sition i kar­tellet.

Strafsubjektet er "den der indgår eller opfordrer/medvirker til at indgå en kartelaftale". Vil dette være begrænset til ledelsen, eller vil SØK påstå fængselsstraf overfor underordnede med­arbejdere?

SØK vil fortsætte den hidtidige praksis, som er etableret i forhold til nedlæggelse af påstand om idømmelse af bøder til personer for konkurrencelovsovertrædelser. Det vil såle­des som udgangspunkt være ledelsen og andre over­ord­nede ansatte, som SØK mener bør ifalde fængselsstraf, og det vil være undtagelsen, at der nedlægges påstand om fængselsstraf overfor en underordnet ansat. Det kan dog ikke udelukkes, hvis der er tale om en meget grov og for­sætlig overtrædelse, at en underordnet ansat vil påstås idømt fængsel. Det er vigtigt for SØK, at der ikke opstår den situation, at overtrædelser "overlades" til de under­ordnede ansatte, mens ledelsen sørger for at holde sig i uvidenhed herom.

Det er i øvrigt ikke en forudsætning for fængselsstraf til medlemmer af ledelsen, at de pågældende har været di­rekte involveret i kartellet. Hvis ledelsen har haft viden om kartellet, men forholdt sig passivt, og forudsat at de øvrige betingelser for fængselsstraf er opfyldt, vil SØK som ud­gangspunkt nedlægge påstand om fængselsstraf, selvom ledelsen ikke har været direkte involveret i kartel­let.

Det er alene den første ansøger, som kan få strafbortfald (til­talefrafald) ifølge lovforslaget. Det er imidlertid anklage­myn­digheden, som beslutter, om der skal nedlægges påstand om fængselsstraf. Kan man forestille sig, at efterfølgende ansø­gere i særlige tilfælde kan opnå, at SØK ikke nedlægger på­stand om fængselsstraf? 

Det er meget vigtigt for os og Konkurrence- og Forbruger­styrelsen (KFST), at leniency-ordningen skal komme til at fungere bedre. Derfor vil vi, for så vidt angår alle andre end den første ansøger om leniency, nedlægge påstand om fængselsstraf, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Det er vurderingen, at dette kan være med til at sikre, at leniency-ordningen optimeres, idet det øger tilskyndelsen til at komme først. Der er endda risiko for, at det vil devalu­ere leniency-ordningen, hvis det, selvom man ikke er første ansøger, er muligt efterfølgende "at snakke sig fri" af en fængselsstraf. En ansøgning om leni­ency og det deraf følgende samarbejde med myndig­he­derne kan dog få betydning for længden af den fæng­sels­straf, som i givet fald påstås og idømmes, ligesom der jo er mulighed for at gøre fængselsstraffen betinget.

Vil fængselsstraf kunne komme på tale, hvis konkurrenter har udvekslet fortrolige oplysninger om priser, produktion, mar­keder m.v., men hvor der ikke er bevis for, at disse informa­tioner er anvendt til koordination?

Hertil må jeg som udgangspunkt svare ja, idet sådanne forhold også i dag kan være omfattet af loven. Endvidere indebærer det forhold, at der kommer fængsel i straffe­rammen, også, at der vil kunne straffes for forsøg. Vi har ikke i SØK tænkt os at være specielt tilbageholdende med påstand om fængselsstraf i sådanne situationer.

Hvilke forventninger har SØK til øget bødeniveau, herunder til valg af bødeniveau?

Både vi og KFST forventer, at lovændringen vil føre til, at domstolene idømmer væsentligt højere bøder, og mener, at det niveau, som er indeholdt i lovforslaget, er udtryk for et passende niveau. Dette niveau er nødvendigt, dels for at opnå den ønskede generelpræventive effekt, og dels for at sikre at leniency-ordningen kommer til at virke bedre. Det har været et problem længe, at konkurrencelovsovertræ­delser har været et undersanktioneret område.

Forslaget indebærer principielt, at bøderne forholdsmæs­sigt set (afhængigt af virksomhedernes omsætning) kan være sammenlignelige med niveauet i EU, fordi maksi­mum i Danmark nu også vil være 10 % af den årlige kon­cern­om­sætning. Hvis denne stigning i bødeniveauet ikke virker efter hensigten, vil løsningen formentlig ikke være endnu højere bøder i nærmeste fremtid, men at myndig­hederne fokuserer på andre tiltag. Dette sidste vil vi dog trygt over­lade til KFST at vurdere.

Fængsel i op til 6 år giver en række muligheder efterforsk­ningsmæssigt. I hvilket omfang forventer SØK at gøre brug af de nye efterforskningsbeføjelser i forbindelse med efterforsk­ning af karteller, og er der nogle af disse, der anses som sær­ligt egnede? 

Der er ingen tvivl om, at disse beføjelser vil kunne give SØK bedre muligheder for at tilrettelægge og optimere efter­forskningen, men der skal naturligvis være en reel anled­ning til at gøre brug af disse i form af konkrete mis­tanker af en sådan karakter, at det vil være et relevant skridt i efter­forskningen.

Kartelaftaler er normalt ikke skriftlige, men indgås mundt­ligt, telefonisk eller ved møder. Derfor er ransag­ning ofte ikke et velegnet efterforskningsskridt, når myn­dighederne skal afsløre og indsamle beviser for karteldannelser. Det forudsætter, at myndighederne har mulighed for aflytning og overvågning. Der er dog også en række praktiske udfor­dringer ved at benytte aflytning og over­vågning i efter­forskningen af karteller, idet det kan være vanskeligt at forudse, hvornår de ulovlige drøftelser finder sted.

Mulig­heden for aflytning og overvågning vil dog kunne være med til at stresse virksomheder, som deltager i karteller, og det forventes endvidere, at det vil have en præventiv ef­fekt. Udover aflytning og overvågning vil muligheden for at anholde og varetægtsfængsle perso­ner, som mistænkes for kartelvirksomhed, kunne have stor betydning for ef­terforskningen, idet SØK hermed kan forhindre de involve­rede i at afstemme forklaringer eller på anden måde be­sværliggøre efterforskningen i en kritisk fase i efterforsk­ningen.

Muligheden for varetægtsfængs­ling vil utvivlsomt også have stor præventiv effekt.