Offentligt ansattes ytringsfrihed

Det var usagligt at indkalde en offentligt ansat til samtale om dennes negative ytringer i Politiken. Det kom Folketingets Ombudsmand frem til i en udtalelse af 14. september 2012.

En medarbejder på et offentligt ejet museum havde skre­vet et debatindlæg i Politiken, hvor hun havde kritiseret danske museer for at fokusere for meget på oplevelser frem for forskning. Dette fik museet til at indkalde medar­bejderen til en samtale om hendes loyalitet.

Ombudsmanden henviste i sit brev til museet til Justitsministeriets vejledning af 14. september 2006, hvoraf det fremgår, at offentligt ansattes ytringsfrihed er beskyttet i samme omfang som andre borgeres, hvorfor de offentligt kan fremsætte personlige meninger og synspunkter - også om emner, der vedrører deres eget arbejdsområde. Der gælder nogle få begrænsninger i de offentligt ansattes ret til at ytre sig om forhold på deres arbejdsplads. F.eks. må offentligt ansatte ikke fremsætte ærekrænkende udtalel­ser, grove ytringer, ytringer med åbenbart urigtige oplys­ninger om forhold inden for deres eget arbejdsområde samt ytringer om oplysninger, der er lovmæssigt tavsheds­belagt. Ombudsmanden udtalte herefter, at medarbejde­rens ytringer var lovlige.

Med hensyn til offentlige myndigheders reaktionsmulig­heder udtalte ombudsmanden, at lovlige ytringer ikke kan give anledning til at pålægge medarbejderen ansvar, her­under arbejdsgiverens anvendelse af negative ledelses­reaktioner som afskedigelse eller andre former for sank­tioner. Ombudsmanden udtalte herefter, at en offentlig myndighed kun må rette henvendelse til en ansat, hvis der foreligger saglige grunde bag. Dette kan være, hvis en ansat har ytret sig på en måde, der er omfattet af de be­grænsninger, der gælder for offentligt ansatte, eller hvis myndigheden retter henvendelse til en ansat for at sikre sig, at myndigheden varetager sine opgaver bedst muligt.

I dette konkrette tilfælde var der dog tale om en samtale om arbejdsgiverens usikkerhed på medarbejderens loyali­tet i forbindelse med hendes lovlige ytringer. Ombuds­manden kom derfor frem til, at der ikke forelå saglige grunde bag beslutningen, men at beslutningen var egnet til at skabe usikkerhed hos de ansatte om deres ret til of­fentligt at ytre sig.

Ombudsmandens udtalelse viser det almindeligt aner­kendte princip, at offentligt ansatte har en udvidet adgang til at ytre sig negativt om deres arbejdsgiver i forhold til medarbejdere ansat i private virksomheder. En række be­grænsninger gælder dog for offentligt ansattes ytringsfri­hed. Medarbejdere må således ikke ytre sig på en måde, der er i strid med deres tavshedspligt, ligesom de ikke må fremkomme med ærekrænkende udtalelser.

Derudover må en medarbejder ikke ytre sig i en særlig urimelig grov form eller ytre sig om åbenbart urigtige oplysninger om væsent­lige arbejdsforhold. Specielt for centralt placerede medar­bejdere kan disse være tvunget til at skulle udvise tilbage­holdenhed med hensyn til ytringer om offentlige myndig­heders interne beslutningsprocesser og funktionsevne inden for eget arbejdsområde.