Bortvisning af fællestillidsrepræsentant

En fællestillidsrepræsentants tilsidesættelse af krav om fortro­lighed udgjorde en tvingende årsag til opsigelse, men beretti­gede ikke til en bortvisning. Det fastslog opmanden ved faglig voldgifts kendelse af 30. oktober 2012.

En fællestillidsrepræsentants tilsidesættelse af krav om fortro­lighed udgjorde en tvingende årsag til opsigelse, men beretti­gede ikke til en bortvisning. Det fastslog opmanden ved faglig voldgifts kendelse af 30. oktober 2012.

I forbindelse med en distributionsvirksomheds påtænkte omlægning af strukturen i et distriktsområde modtog omdelernes fællestillidsrepræsentant en mappe med op­lysninger herom. Ved modtagelsen af mappen underskrev fællestillidsrepræsentanten en erklæring, hvoraf fremgik, at det udleverede materiale skulle behandles fortroligt.

Fællestillidsrepræsentanten valgte imidlertid at drøfte oplysningerne med én af omdelerne med lokalkendskab til det pågældende område. Fællestillidsrepræsentanten blev herefter bortvist, idet virksomheden betragtede videregi­velsen af oplysninger som et groft tillidsbrud.

Opmanden lagde indledningsvis til grund for sin kendelse, at bortvisningen var begrundet i, at fællestillidsrepræsen­tanten havde lækket fortroligt materiale, og at der ikke var grundlag for at antage, at fællestillidsrepræsentantens varetagelse af sine arbejdsopgaver som (fæl­les)tillidsrepræsentant var indgået i virksomhedens beslut­ning om at bortvise ham.

Herefter fastslog opmanden, at fællestillidsrepræsentan­ten efter erklæringens indhold ikke kunne være i tvivl om, at han ved sin underskrift på erklæringen forpligtede sig til ikke at videregive oplysninger om indholdet til udenforstå­ende, herunder til et specifikt bud, der var omdeler uden særlige tillidshverv.

Opmanden fandt i øvrigt, at et pålæg om en fortrolighed var sagligt begrundet i virksomhedens ønske om at infor­mere alle medarbejdere samtidig ved udsendelse af vars­lingsskrivelser for ikke at skabe unødig uro blandt medar­bejderne i den indledende forhandlingsfase, hvilket tillids­repræsentanten efter bevisførelsen måtte være bekendt med. Efter bevisførelsen afviste opmanden i den forbin­delse fællestillidsrepræsentantens forklaring om, at virk­somheden tidligere skulle have accepteret en praksis, hvor fortrolige oplysninger blev videregivet.

Opmanden fastslog på dette grundlag, at der forelå tvin­gende grunde til at opsige fællestillidsrepræsentanten. Efter karakteren af den begåede handling og de trods alt begrænsede skadevirkninger var en bortvisning i den på­gældende situation dog ikke berettiget.

Afgørelsen viser, at en (fælles)tillidsrepræsentants modta­gelse af oplysninger som led i sit tillidserhverv og efter­følgende videregivelse heraf i strid med virksomhedens pålæg om fortrolighed kan udgøre et sådant tillidssvigt, at der foreligger tvingende grunde til at opsige (fæl­les)tillidsrepræsentanten. Afgørelsen viser også, at der ved vurderingen af, om et tillidsbrud kan begrunde en bortvis­ning, blandt andet lægges vægt på den konkrete skade­virkning heraf.