Bortvisning af fællestillidsrepræsentant
En fællestillidsrepræsentants tilsidesættelse af krav om fortrolighed udgjorde en tvingende årsag til opsigelse, men berettigede ikke til en bortvisning. Det fastslog opmanden ved faglig voldgifts kendelse af 30. oktober 2012.
En fællestillidsrepræsentants tilsidesættelse af krav om fortrolighed udgjorde en tvingende årsag til opsigelse, men berettigede ikke til en bortvisning. Det fastslog opmanden ved faglig voldgifts kendelse af 30. oktober 2012.
I forbindelse med en distributionsvirksomheds påtænkte omlægning af strukturen i et distriktsområde modtog omdelernes fællestillidsrepræsentant en mappe med oplysninger herom. Ved modtagelsen af mappen underskrev fællestillidsrepræsentanten en erklæring, hvoraf fremgik, at det udleverede materiale skulle behandles fortroligt.
Fællestillidsrepræsentanten valgte imidlertid at drøfte oplysningerne med én af omdelerne med lokalkendskab til det pågældende område. Fællestillidsrepræsentanten blev herefter bortvist, idet virksomheden betragtede videregivelsen af oplysninger som et groft tillidsbrud.
Opmanden lagde indledningsvis til grund for sin kendelse, at bortvisningen var begrundet i, at fællestillidsrepræsentanten havde lækket fortroligt materiale, og at der ikke var grundlag for at antage, at fællestillidsrepræsentantens varetagelse af sine arbejdsopgaver som (fælles)tillidsrepræsentant var indgået i virksomhedens beslutning om at bortvise ham.
Herefter fastslog opmanden, at fællestillidsrepræsentanten efter erklæringens indhold ikke kunne være i tvivl om, at han ved sin underskrift på erklæringen forpligtede sig til ikke at videregive oplysninger om indholdet til udenforstående, herunder til et specifikt bud, der var omdeler uden særlige tillidshverv.
Opmanden fandt i øvrigt, at et pålæg om en fortrolighed var sagligt begrundet i virksomhedens ønske om at informere alle medarbejdere samtidig ved udsendelse af varslingsskrivelser for ikke at skabe unødig uro blandt medarbejderne i den indledende forhandlingsfase, hvilket tillidsrepræsentanten efter bevisførelsen måtte være bekendt med. Efter bevisførelsen afviste opmanden i den forbindelse fællestillidsrepræsentantens forklaring om, at virksomheden tidligere skulle have accepteret en praksis, hvor fortrolige oplysninger blev videregivet.
Opmanden fastslog på dette grundlag, at der forelå tvingende grunde til at opsige fællestillidsrepræsentanten. Efter karakteren af den begåede handling og de trods alt begrænsede skadevirkninger var en bortvisning i den pågældende situation dog ikke berettiget.
Afgørelsen viser, at en (fælles)tillidsrepræsentants modtagelse af oplysninger som led i sit tillidserhverv og efterfølgende videregivelse heraf i strid med virksomhedens pålæg om fortrolighed kan udgøre et sådant tillidssvigt, at der foreligger tvingende grunde til at opsige (fælles)tillidsrepræsentanten. Afgørelsen viser også, at der ved vurderingen af, om et tillidsbrud kan begrunde en bortvisning, blandt andet lægges vægt på den konkrete skadevirkning heraf.