Forflyttelse af ældre medarbejdere

Medarbejderens aktuelle andel af flyttede opgaver er et afgø­rende kriterium for, hvorvidt der foreligger forskelsbehandling pga. alder ved forflyttelse. Det er Ligebehandlingsnævnet kommet frem til ved en række afgørelser af 31. oktober 2012.

I to af sagerne fandt nævnet, at der forelå faktiske om­stændigheder, der gav en formodning for forskelsbehand­ling. Det var medarbejdere på henholdsvis 63 og 58 år, der blev overflyttet i forbindelse med en organisationsæn­dring. I den ene sag blev tre medarbejdere forflyttet, og disse tre var de ældste, der var beskæftiget med de opga­ver, der skulle flyttes. I den anden sag var der en betydelig overvægt af ældre medarbejdere, og samtlige udpegede var over 55 år.

Nævnet fandt imidlertid, at arbejdsgiverne havde formået at løfte bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var krænket, idet de overflyttede medarbejdere var de medarbejdere, der sad med flest opgaver af den type, der skulle flyttes, hvilket var et sagligt kriterium.

En tredje afgørelse omhandlede en medarbejder på 59 år, der også blev udpeget til forflyttelse. Ud over den pågæl­dende medarbejder blev en anden medarbejder på 60 år udpeget. De to udpegede medarbejdere var blandt de seks ældste medarbejdere, og der var derfor påvist faktiske omstændigheder, der gav en formodning for forskelsbe­handling. Arbejdsgiveren kunne ikke afkræfte denne for­modning. Årsagen hertil var, at der også var yngre medar­bejdere, som havde sammenlignelig eller højere andel af opgaverne, der skulle flyttes, men disse medarbejdere blev ikke flyttet med. Medarbejderen blev tilkendt en godtgø­relse på kr. 25.000. Ved udmålin­gen af godtgørelsen blev der lagt vægt på, at parterne i forlængelse af beslutningen om forflyttelse aftalte, at medarbejderen kunne forblive ansat på det pågældende skattecenter ind til det tidspunkt, hvor hun havde planlagt at gå på efterløn.

I to andre sager blev der tilkendt en godtgørelse på kr. 200.000. Begge sager omhandlede medarbejdere på 61 år, der blev udpeget til forflyttelse i forbindelse med organisa­tionsændringer. Medarbejderne ville ikke acceptere forflyt­telserne og blev derfor afskediget. I begge sager var de udpegede medarbejdere de ældste i gruppen af medarbej­dere med den type opgaver, der skulle flyttes.

Afgørelserne viser, at kombinationen af en høj alder blandt de medarbejdere, der udpeges til forflyttelse, og en hos disse medarbejdere relativt lav andel af de opgaver, der skal flyttes, skaber en formodning for, at der er sket for­skelsbehandling pga. alder. Denne formodning er det op til arbejdsgiveren at afkræfte, jf. forskelsbehandlingslovens regler om delt bevisbyrde.