Generaladvokatens forslag til afgørelse af de "danske" handicapsager
Den 6. december 2012 fremlagde EU-Domstolens generaladvokat sit forslag til afgørelse i de sager vedrørende fortolkningen af handicapbegrebet, som Sø- og Handelsretten har forelagt EU-Domstolen.
Den 6. december 2012 fremlagde EU-Domstolens generaladvokat sit forslag til afgørelse i de sager vedrørende fortolkningen af handicapbegrebet, som Sø- og Handelsretten har forelagt EU-Domstolen.
Generaladvokaten anførte indledningsvis, at beskæftigelsesdirektivet ikke indeholder nogen selvstændig definition af handicapbegrebet, men at begrebet ifølge EU-Domstolens tidligere afgørelser omfatter: En begrænsning, der bl.a. som følge af fysiske, mentale eller psykiske skader hindrer vedkommende i at deltage i erhvervslivet. Det skal desuden være sandsynligt, at begrænsningen skal være af lang varighed.
Yderligere henviste generaladvokaten til, at det af præambel til FN's konvention om handicappedes rettigheder, som er ratificeret af EU, fremgår, at handicapbegrebet har en dynamisk karakter.
I relation til handicapbegrebet fandt generaladvokaten, at årsagen til handicappet ikke er af betydning, og at sygdom tillige kan udgøre et handicap, også selvom der er tale om helbredelig sygdom. Generaladvokaten understregede dog i den forbindelse, at det er afgørende, at der er tale om langvarig sygdom.
Generaladvokaten konkluderede herefter, at det afgørende for handicapdefinitionen er, om der foreligger en hindring for, at vedkommende kan deltage i erhvervslivet. Det er således uden betydning, om funktionsnedsættelsen er forårsaget af en sydom, idet det eneste afgørende er, om begrænsningen er af lang varighed.
I forhold til spørgsmålet om en reduktion af arbejdstiden udtalte generaladvokaten, at en nedsættelse i arbejdstiden kan indgå i de foranstaltninger, som en arbejdsgiver i henhold til beskæftigelsesdirektivets artikel 5 er forpligtet til at træffe i forhold til en handicappet medarbejder. Det påhviler den nationale ret i det enkelte tilfælde at afgøre, om en sådan foranstaltning fører til en uforholdsmæssig stor byrde for arbejdsgiveren.
Til sidst anførte generaladvokaten i forhold til 120-dages reglen, at beskæftigelsesdirektivet skal fortolkes således, at det er til hinder for en national bestemmelse, hvorefter en arbejdsgiver kan opsige en arbejdstager med forkortet opsigelsesvarsel på grund af sygefravær, når sygdommen skyldes handicap. Dette gælder dog ikke, når forskelsbehandlingen er objektivt begrundet i et legitimt mål, og de trufne foranstaltninger til at opfylde dette er hensigtsmæssige og nødvendige. Brug af et forkortet opsigelsesvarsel grundet fravær fra arbejdstagers side, der skyldes, at arbejdsgiveren ikke traf hensigtsmæssige foranstaltninger efter artikel 5, udgør således uberettiget forskelsbehandling.
Generaladvokatens udtalelse er ikke en afgørelse, men blot et forslag til afgørelse, og EU-Domstolen er på ingen måde bundet af forslaget. Der kan således ikke på baggrund af generaladvokatens forslag til afgørelse drages nogen konklusioner omkring EU-Domstolens endelige besvarelse af de præjudicielle spørgsmål. Det vides ikke, hvornår den endelige dom foreligger.
Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig ?virksomhedsadfærd Lov om oprettelse af mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig ?virksomhedsadfærd trådte i kraft 1. november 2012. Den nyoprettede mæglings- og klageinstitution for ansvarlig virksomhedsadfærd skal behandle sager vedrørende ?eventuelle overtrædelser af OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder. Institutionen kan på baggrund af en klage eller af egen drift behandle sager vedrørende overtrædelser af OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder, der enten er begået i Danmark, eller som vedrører (i) en dansk privat eller offentlig virksomhed eller virksomhedens forretningsforbindelser, (ii) danske statslige eller regionale myndigheder eller myndighedernes forretningsforbindelser, eller (iii) danske private eller offentlige organisationer eller organisationernes forretningsforbindelser. Efter en indledende vurdering af, om der foreligger en saglig begrundelse og rimelig dokumentation for den påståede overtrædelse af OECD's retningslinjer, kan institutionen afvise at behandle sagen. Mæglings- og klageinstitutionen opfordrer som udgangspunkt parterne til selv at finde en løsning og dermed afslutte sagen. Sker dette ikke, foretager institutionen en forundersøgelse og vurderer ud fra denne, om sagen skal behandles. Hvis sagen ikke afvises, kan institutionen tilbyde mægling. Mæglingen kræver begge parters samtykke. Mæglings- og klageinstitutionen foretager en egentlig undersøgelse af sagen, hvis (i) mæglings- og klageinstitutionen ikke tilbyder mægling, (ii) parterne ikke samtykker til mægling i sagen, (iii) det efter et mæglingsforsøg ikke er lykkedes parterne at finde en løsning, eller (iv) der er tale om grove overtrædelser af OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder. På baggrund af undersøgelsen udtaler mæglings- og klageinstitutionen sig om sagen, og denne udtalelse offentliggøres. Mæglings- og klageinstitutionen følger op på udtalelsen efter et år og udtaler sig på ny. Denne udtalelse offentliggøres ligeledes. Se også Plesners nyhedsbrev fra november 2012 om mæglings- og klageinstitutionen.
|