Restaurant Vejlegården-konflikten var lovlig

3F's konflikt mod Restaurant Vejlegården til støtte for etable­ring af kollektiv overenskomst var lovlig. Det fastslog Arbejds­retten ved dom af 29. november 2012.

Arbejdsretten fastslog indledningsvis, at bedømmelsen skulle tage udgangspunkt i rettens sædvanlige praksis, idet de i Folketinget fremsatte forslag om at begrænse et fag­forbunds adgang til at iværksætte konflikt for indgåelse af overenskomst på en virksomheds i forvejen overenskomst­dækkede arbejdsområde ikke var blevet vedtaget.

Efter rettens opregning af de kriterier, der efter rettens praksis tillægges vægt, og rettens efterfølgende bedøm­melse af sagen fastslog retten, at hovedkonflikten var lovlig. Retten lagde i den forbindelse til grund, at 3F's ho­vedformål med at kræve overenskomst med Vejlegården var at fastholde og forsvare veletablerede overenskomst­mæssige positioner, herunder de mindsterettigheder for faglært og ufaglært personale, som var opnået gennem overenskomst med 3F’s landsdækkende overenskomst med HORESTA. Retten fandt i den forbindelse, at 3F’s inte­resse i at opnå overenskomst med Vejlegården under hen­syn til 3F’s position og medlemstal havde den fornødne styrke og aktualitet til, at konflikten forfulgte et rimelig fagligt formål. Det kunne ikke heroverfor tillægges betyd­ning, at Vejlegården allerede var dækket af overens­komsten mellem Kristelig Arbejdsgiverforening og Kristelig Fagforening, idet Kristelig Fagforening og 3F med hensyn til medlemmer og overenskomstdækning står i et frit kon­kurrenceforhold og uden de begrænsninger, der gælder, hvis de to forbund var tilsluttet en fælles hovedorganisa­tion.

Retten tog herefter stilling til, om sympatikonflikternes omfang var urimelige i forhold til hovedkonfliktens mål, herunder om der i forbindelse med hovedkonflikten og sympatikonflikterne var anvendt ulovlige kampskridt og - i givet fald - betydningen heraf for konflikternes lovlighed.

Efter rettens gentagelse af dens faste praksis, hvorefter en konflikt ikke må afskære en arbejdsgiver fra helt at udøve sin virksomhed, herunder forbuddet mod at opfordre den konfliktramte virksomheds nuværende og potentielle kun­der og forretningsforbindelser til boykot, fastslog retten, at 3F’s blokadevagter havde anvendt løbesedler og bannere, der var i strid med dette forbud og derfor ulovlige. Således havde blokadevagterne blandt andet anvendt bannere og løbesedler med teksten ”GÅ BARE VIDERE! Restaurant Vejlegården ønsker ikke at indgå overenskomst”, ligesom der – i strid mod forbuddet – var eksempler på, at 3F havde sendt emails til Vejlegårdens gæster.

Det var efter rettens opfattelse endvidere ulovligt og upro­portionalt at afskære Vejlegården fra at få afhentet orga­nisk affald – dette på grund af sundhedsfaren. Med det forbehold at retten ikke havde kompetence til at tage stil­ling til retsforholdet mellem Vejlegården og Post Danmark, her­under om Post Danmark var berettiget til at undlade postud­bringning, fandt retten ikke, at 3F’s hindring af postud­bringningen var uproportional eller på anden måde ulovlig, idet Vejlegården havde mulighed for at afhente posten på postkontoret.

Afslutningsvis fastslog retten, at brugen af de ulovlige kampskridt ikke kunne føre til generelt at anse hovedkon­flikten og/eller sympatikonflikterne for ulovlige, idet retten tillagde det vægt, at Vejlegårdens indsigelser havde ført til, at 3F var ophørt med de ulovlige kampskridt, og at disse ikke havde haft nogen nævneværdig indflydelse på konflik­tens forløb eller Vejlegårdens virksomhedsudøvelse. Ret­ten fandt endvidere ikke, at de iværksatte kampskridt og sympatikonflikterne, som alene omfattede 3F’s egne medlemmer, havde haft som uundgåelig konsekvens, at Vejlegården tvinges til lukning.

Dommen viser i overensstemmelse med Arbejdsrettens hidti­dige praksis, at de faglige organisationer har vidt­gående konfliktret, herunder hvor en konflikt iværksættes til støtte for indgåelse af overens­komst med en i forvejen overenskomstdækket virksom­hed.