Flytning af tjenestemandsansat
Flytning af tjenestemandsansat speciallærer var ikke i orden. Det kom Højesteret frem til ved dom af 12. december 2012.
Flytning af tjenestemandsansat speciallærer var ikke i orden. Det kom Højesteret frem til ved dom af 12. december 2012.
Som følge af delvis nedlæggelse af den skole, hvor en tjenestemandsansat lærer (A) var ansat som speciallærer, og hvor hun navnlig underviste børn med særlige taleforstyrrelser, var A blevet afskediget.
Hun var efterfølgende blevet anvist en stilling som lærer på en anden skole i regionen, hvor hun skulle undervise børn med generelle udviklingsvanskeligheder. Det pågældende arbejde ville også indebære praktisk betonede funktioner bestående i hjælp til børnenes pleje.
A var 56 år og lægeligt frarådet at påtage sig fysisk belastende arbejde. Højesteret fastslog, at den anviste stilling ikke var passende, jf. tjenestemandslovens § 12, som fandt tilsvarende anvendelse, og at A derfor fortsat var berettiget til rådighedsløn, jf. tjenestemandslovens § 32.
Dommen viser, at Højesteret ved vurderingen af "passende arbejde" efter tjenestemandslovens § 12 må have lagt meget vægt på de helbredsmæssige forhold, da dommen ellers strider mod tidligere højesteretspraksis, se f.eks. UfR 1997.1621H, UfR 2009.704H og UfR 2011.551H, der alle pålægger tjenestemænd vidtgående forpligtelser til at tåle ændringer i arbejdsopgaver i forbindelse med generelle omstruktureringer hos ansættelsesmyndigheden.
Se også Karsten Revsbechs artikel i Juristen 3/2009 side 81ff med kommentarer til hidtidig domspraksis.