Passivitet og bortvisning

Retten til at bortvise en medarbejder var bortfaldet på grund af arbejdsgiverens passivitet. Det kom Vestre Landsret frem til ved dom af 13. november 2012.

Retten til at bortvise en medarbejder var bortfaldet på grund af arbejdsgiverens passivitet. Det kom Vestre Landsret frem til ved dom af 13. november 2012.

Sagen drejede sig om en medarbejder, der blev opsagt den 27. april 2009. Dagen efter forlod medarbejderen arbejds­pladsen uden begrundelse. Arbejdsgiveren sendte samme dag en mail, hvor han spurgte, om medarbejderen kunne komme på arbejde lørdag den 2. maj. Medarbejderen be­svarede først mailen den 1. maj, hvor han begrundede sit fravær med sygdom. Medarbejderen blev efterfølgende bortvist ved brev af 4. maj.

Landsretten lagde indledningsvis til grund, at medarbejde­ren uberettiget havde forladt arbejdspladsen og derved havde misligholdt ansættelsesforholdet så væsentligt, at bortvisning ville have været berettiget. Spørgsmålet var herefter, om arbejdsgiveren havde udvist en sådan passivi­tet, at retten til at bortvise medarbejderen var bortfaldet.

Et flertal på to dommere lagde til grund, at arbejdsgiverens mail af 29. april ikke tog forbehold for at ophæve ansættel­sesforholdet som følge af hændelsen. Landsrettens flertal fandt, at eftersom arbejdsgiveren allerede var blevet op­mærksom på hændelsen den 28. april - men først skred til bortvisning den 4. maj - havde arbejdsgiveren udvist en sådan passivitet, at retten til at bortvise medarbejderen var bortfaldet.

Et mindretal på én dommer fandt i modsætning til flertal­let, at arbejdsgiveren ikke havde udvist en sådan passivitet, at retten til at bortvise var bortfaldet. Dommeren havde blandt andet lagt vægt på, at medarbejderen den 29. april - trods klar anledning hertil - ikke havde nævnt, at han var syg, og at arbejdsgiveren den 1. maj havde meddelt, at medarbejderen havde forladt arbejdspladsen uden gyldig grund og havde forbeholdt sig at kræve erstatning.

Landsretten afsagde dom under dissens. Landsretten fandt således, at bortvisning var uberettiget, og at medarbejde­ren havde ret til løn frem til udløbet af opsigelsesperioden. Landsretten fandt yderligere, at medarbejderen havde krav på en godtgørelse på kr. 1.000 i anledning af mangler ved ansættelsesbeviset.

Dommen viser, at reagerer arbejdsgiveren ikke i umiddel­bar tilknytning til, at han bliver opmærksom på et forhold, der udgør en grov misligholdelse af ansættelsesforholdet, vil retten til at bortvise medarbejderen kunne bortfalde som følge af passivitet selv efter få dage.