Høringssvar som grundlag for afskedigelse
Det var sagligt at fremdrage indholdet af et høringssvar som led i begrundelsen for en afskedigelse. Det kom en faglig voldgift frem til ved en afgørelse af 2. januar 2013.
Det var sagligt at fremdrage indholdet af et høringssvar som led i begrundelsen for en afskedigelse. Det kom en faglig voldgift frem til ved en afgørelse af 2. januar 2013.
Medarbejderen arbejdede i en enhed, der blev dannet ved kommunesammenlægningen den 1. januar 2007. Der var en del uenighed i gruppen, hvilket førte til en eskalerende kritik af enhedens leder. Kritikken blev særligt udtalt på et teammøde den 12. marts 2010, hvilket i særdeleshed skyldtes medarbejderens opfordring til kritik af ledelsen. Medarbejderen havde herudover forsøgt at få de andre medarbejdere til at "vælge side" i konflikten mellem ham og enhedens leder.
Medarbejderen blev efterfølgende indkaldt til en tjenstlig samtale, der skulle foregå den 23. marts 2010. Mødet blev udsat, men imidlertid aldrig afholdt, da kommunen i et høringsbrev af 9. april 2010 meddelte medarbejderen, at man påtænkte at opsige ham. Begrundelsen herfor var medarbejderens illoyalitet over for ledelsen.
Kommunen sendte den 29. april 2010 et notat om begrundelsen for afskedigelsen til medarbejderen. Medarbejderen svarede den 11. maj 2010, og det fremgik klart af dette høringssvar, at medarbejderen ikke havde tiltro til ledelsen. Det fremgik endvidere, at medarbejderen mente, at problemerne i forhold til uoverensstemmelserne lå hos ledelsen, og at det var ledelsen og ikke medarbejderen selv, der var nødt til at ændre sig, såfremt enheden skulle fungere bedre.
Kommunen inddrog indholdet af høringssvaret i begrundelsen for afskedigelsen til skade for medarbejderen. Kommunen fandt, at der bl.a. på grund af høringssvaret ikke var noget formål med at give en advarsel eller afholde en tjenstlig samtale.
Opmanden indledte med at bemærke, at det ikke er sædvanligt, at indholdet af et høringssvar fremdrages som led i begrundelsen for en afskedigelse. Han fandt imidlertid ikke, at der var grundlag for at bebrejde kommunens vurdering af at inddrage høringssvaret, da det var udtryk for en meget udtalt kritik af ledelsen.
På baggrund af denne kritik og medarbejderens forsøg på at få andre medarbejdere til at "vælge side" fandt opmanden, at medarbejderen måtte anses for at have været hovedårsagen til de alvorlige samarbejdsproblemer i forhold til ledelsen, og at kommunen i denne forbindelse var berettiget til at afskedige ham. Kommunen blev derfor frifundet.
Afgørelsen viser, at det i sager om samarbejdsvanskeligheder kan være sagligt at fremdrage indholdet af et høringssvar som led i begrundelsen for afskedigelsen af en medarbejder.