OK at fastsætte prøvetid for lærer

En kommune kunne gyldigt fastsætte en prøvetid for en lærer, der søgte en ny stilling i samme kommune, da læreren selv havde opsagt sin gamle stilling. Det kom Vestre Landsret frem til ved en dom af 26. november 2012.

En kommune kunne gyldigt fastsætte en prøvetid for en lærer, der søgte en ny stilling i samme kommune, da læreren selv havde opsagt sin gamle stilling. Det kom Vestre Landsret frem til ved en dom af 26. november 2012.

Sagen drejede sig om en lærer, der havde været ansat på en skole i en kommune siden 1997. Midt i skoleåret 2009/2010 søgte læreren imidlertid om ansættelse på en anden skole i samme kommune. I ansøgningen havde læreren anmodet den nye skole om diskretion, da læreren stadig var i uopsagt stilling. Kommunens skoleforvaltning havde alene en rådgivende funktion over for de enkelte skoler med hensyn til ansættelser og afskedigelser, idet beslutningskompetencen var uddelegeret til skolerne.

Læreren blev ansat og opsagde sin stilling uden forbehold. I såvel ansættelsesskemaet fra den nye skole som i kom­munens ansættelsesbrev var det angivet, at de første tre måneder var prøvetid, hvilket indebar, at ansættelsesfor­holdet kunne opsiges med 14 dages varsel inden for prø­vetiden. Umiddelbart efter ansættelsen blev læreren sy­gemeldt, hvorefter hun blev afskediget med 14 dages varsel.

Læreren mente ikke, at prøvetid gyldigt kunne aftales, men at hendes anciennitet fra den gamle skole skulle have væ­ret overført til den nye skole. Hun gjorde derfor krav på et opsigelsesvarsel på 6 måneder og fratrædelsesgodtgø­relse efter funktionærlovens § 2a.

Spørgsmålet var heref­ter, om læreren havde krav på anciennitet fra 1997, da kommunen i begge ansættelsesforhold var den over­ordnede arbejdsgi­ver. I den forbindelse fremhævede Læ­rerforeningen, at der stod i lærerens ansættelsesbrev, at hun var ansat med hele kommunen som ansættelsesom­råde. 

Vestre Landsret lagde til grund, at læreren i dette tilfælde ikke var omfattet af kommunens retningslinjer for forflyt­telse af lærere, som gjaldt ved overflytninger i starten af skoleåret og ved efterfølgende uansøgte overflytninger. Derfor kunne læreren ikke have haft en berettiget for­vent­ning om, at ansættelsen ikke ville få indflydelse på hendes ansættelsesforhold i øvrigt.

Derudover lagde Vestre Lands­ret vægt på, at læreren selv havde opsagt stillingen uden at tage forbehold for sin anciennitet.

Vestre Landsret konkluderede i modsætning til byretten, at da læreren selv havde opsagt sin stilling med henblik på anden ansættelse, kunne funktionærlovens regler ikke være til hinder for at fastsætte et vilkår om prøvetid i an­sættelsesaftalen med den nye skole.

Landsretten fandt ikke, at det kunne tillægges afgørende betydning, at lære­ren var ansat i hele kommunens skolevæsen med tjeneste indtil videre ved den tidligere skole, eller at det var kom­munen, der udfærdigede ansættelsesbrevet efter ansæt­telsen på den nye skole.

Kommunen var således berettiget til at indsætte en bestemmelse om prøvetid i forbindelse med lærerens jobskifte.

Dommen viser, at en medarbejder, der opsiger sin stilling hos en kommunal institution for at søge en ny stilling på en anden kommunal institution inden for samme kommune, ikke nødvendigvis får videreført sin anciennitet, selvom den overordnede arbejdsgiver er den samme, men at dette afhænger af de nærmere omstændigheder omkring opsi­gelsen.