Rådighedsløn og aldersdiskrimination

Generaladvokatens forslag til afgørelse fremlagt i en sag ved­rørende rådighedsløn og aldersdiskrimination.

Den 7. februar 2013 fremlagde EU-Domstolens generalad­vokat sit forslag til afgørelse i en sag vedrørende spørgs­målet om, hvorvidt det var i strid med beskæftigelsesdi­rektivet at nægte udbetaling af rådighedsløn ved stillings­nedlæggelse til tjenestemænd, der er fyldt 65 år.

Østre Landsret har ved dom af 24. august 2009 fastslået, at tjenestemandslovens aldersgrænse på 65 år var lovlig. I forbindelse med sagens behandling ved Højesteret blev spørgsmålet forelagt for EU-Domstolen.

Generaladvokaten fastslog indledningsvis, at der var tale om direkte diskrimination på grund af alder.

Generaladvokaten skulle derefter tage stilling til, om for­skelsbehandlingen var berettiget i henhold til artikel 6, stk. 2, som fastslår, at staten kan bestemme, at faste alders­grænser for adgang til erhvervstilknyttede sociale sikrings­ordninger ikke udgør forskelsbehandling på grund af alder, for så vidt dette ikke medfører forskelsbehandling på grund af køn.

Generaladvokaten fastslog, at ”erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger” kun omfatter alderspension og invalidi­tetsydelser. Rådighedsløn var derimod at betragte som løn, og artikel 6, stk. 2, fandt derfor ikke anvendelse på det foreliggende tilfælde.

Generaladvokaten skulle derefter tage stilling til, om for­skelsbehandlingen var berettiget i henhold til artikel 6, stk. 1, som fastslår, at staten kan tillade aldersdiskrimination, hvis det er objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål, og hvis det valgte middel er hensigtsmæssigt og nødvendigt.

Generaladvokaten fandt ikke, at tjenestemandslovens aldersgrænse var nødvendig for at opnå det tilstræbte mål.

Generaladvokaten lagde særligt vægt på, at tjeneste­mandsloven ikke tog hensyn til, om tjenestemanden rent faktisk ønskede at stå til rådighed for en ny stilling, og at bedømmelsen heraf kunne ske ved en foranstaltning, der var lige så egnet, men mindre indgribende, f.eks. ved at pålægge tjenestemanden bevisbyrden for, at han ville stå til rådighed. Tjenestemandslovens aldersgrænse var derfor ikke berettiget i henhold til artikel 6, stk. 1. 

Generaladvokatens udtalelse er ikke en afgørelse, men blot et forslag til afgørelse. Der kan således ikke på baggrund af generaladvokatens forslag til afgørelse drages endelige konklusioner om selve EU-Domstolens besvarelse af de præjudicielle spørgsmål. Det vides ikke, hvornår den ende­lige dom foreligger.

Det bemærkes, at generaladvokat Kokott, der har udarbej­det forslaget, også var generaladvokat i Ole Andersen-sa­gen om fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens § 2a.

Aldersgrænsen for rådighedsløn er i dag den til enhver tid gældende folkepensionsalder.