Degradering af militær tjenestemand

Degradering af militær tjenestemand var berettiget. Det kom Højesteret frem til ved dom af 18. februar 2013.

Sagen drejede sig om en officer i Forsvarets Auditørkorps, der var blevet degraderet fra en stilling som kommandør til en stilling som orlogskaptajn uden chefbeføjelser med den begrundelse, at han havde foretaget tjenesterejser uden tjenstlig begrundelse og ved at have overskredet grænsen for afholdelse af rimelige udgifter til tjenesterejser og ar­rangementer i 18 tilfælde. Straffen var begrundet i tjenst­lige forseelser i henhold til tjenestemandsloven.

Discipli­narchefen havde vurderet, at disciplinarloven ikke havde været egnet i dette tilfælde og valgte at sende sagen videre med henblik på ansættelsesretlige skridt efter tjeneste­mandslovens regler.

Højesteret fandt ikke, at reglerne i den militære discipli­narlov var til hinder for, at Forsvarets Auditørkorps havde indledt disciplinærsag mod kommandøren efter tjeneste­mandslovens regler, da der ikke havde været gennemført disciplinærsag efter regler i den militære disciplinarlov.

Højesteret lagde herved vægt på, at den militære discipli­narlov var et led i en reform, hvis overordnede formål var at sidestille militære tjenestemænd med andre tjeneste­mænd, og at det derfor ville være i strid med lovens formål, hvis tjenestemandslovens regler kun kunne anvendes, hvis der havde været gennemført en straffesag mod den mili­tære tjenestemand efter den militære straffelov.

Højeste­ret omgjorde herved Østre Landsrets dom af 24. maj 2012, som fastslog, at det ikke var muligt at anvende tjeneste­mandslovens regler ved tjenstlige forseelser. 

Højesteret fastslog endvidere, at kommandøren havde foretaget en lang række tjenesterejser på det offentliges regning, uden at rejserne havde været tjenstligt begrun­dede, og han havde derudover hævet refusionsbeløb for udgifter i en størrelsesorden, der lå ud over de beløb, der kan kræves dækket.

Det var derfor berettiget og ikke i strid med proportionalitetsprincippet, at Forsvarsministeriets Auditørkorps havde degraderet kommandøren som sket.

Dommen viser, at disciplinærforfølgning af militære tjene­stemænd kan ske efter reglerne i tjenestemandsloven i tilfælde, hvor der ikke har været gennemført disciplinærsag efter reglerne i den militære disciplinarlov.

Dommen får kun betydning som præjudikat på dette formelle punkt, da det synes oplagt, at forseelserne måtte medføre mindst degradering.