Ændring af ligebehandlingsloven

Ændring af ligebehandlingsloven ?giver forældre ret til at bede om fleksible arbejdsordninger efter tilbagevenden fra barsel. Dette er resultatet af et lovforslag vedtaget den 28. februar 2013.

Ændring af ligebehandlingsloven ?giver forældre ret til at bede om fleksible arbejdsordninger efter tilbagevenden fra barsel. Dette er resultatet af et lovforslag vedtaget den 28. februar 2013.

Beskæftigelsesministeren fremsatte i december sidste år et lovforslag, der skulle gennemføre dele af forældreorlovsdi­rektivet, der er indgået mellem arbejdsmarkedets parter på europæisk plan.

Blandt de vigtigste ændringer er, at en forælder, der ven­der tilbage fra barsels- eller forældreorlov, skriftligt kan anmode sin arbejdsgiver om ændrede arbejdstider og -mønstre. Arbejdsgiveren har pligt til at overveje og besvare en sådan anmodning skriftligt og med hensynstagen til både arbejdsgiverens og lønmodtagerens behov.

Lovændringen indeholder endvidere en præcisering af, at såvel afskedigelse som en mindre gunstig behandling på baggrund af graviditet, barsel eller adoption er forbudt ifølge loven. Udsættes lønmodtageren for en sådan for­skelsbehandling, vil denne være berettiget til en godtgø­relse.

Endelig fastslår loven, at reglen om omvendt bevisbyrde også omfatter "anden mindre gunstig behandling".

Lovændringen stemmer fint overens med hidtidig praksis, og da der heller ikke i forarbejderne er angivet, at forslaget skal ændre herpå, må det blot ses som en kodificering af den allerede gældende retstilstand.

Lovændringen trådte i kraft den 8. marts 2013.

Lovforslaget som vedtaget kan findes her.