Brug/registrering af kendetegnet Opus-Dei for et spil var ikke i strid med rettighederne til varemærket OPUS DEI

Sø- og Handelsretten afsagde den 15. marts 2013 dom i en sag, hvor et dansk firma Dema Games ApS havde udviklet og udbudt et spil un­der kendetegnet Opus-Dei. Dette forsøgte en romersk-katolsk organisation, kaldet Prælaturet, forhindret med henvisning til en EF-varemærke­registrering af OPUS DEI for blandt andet varer i klasse 16 og tjenesteydelser i klasse 41, herun­der tillige med henvisning til at varemærket OPUS DEI var velkendt i Danmark.

Retten fandt på den ene side, at varemærket OPUS DEI havde fornødent særpræg for de varer og tjenesteydelser, som var omfattet af den EF-varemærkeregistrering, Prælaturet gjorde gæl­dende under sagen, men fandt på den anden side, at man alene opfyldte brugspligten for "re­ligiøs undervisning" og "organisering og ledelse af religiøse møder" i klasse 41, hvorfor retten ophævede Prælaturets registrering for så vidt angår hele klasse 16.

Demas påstand om tillige at få ophævet Præ­la­turets registrering i klasse 38 og 42 blev ikke ta­get til følge, da man ikke havde tilstrækkelig ret­lig interesse i at få prøvet dette.

Da retten kom frem til, at varemærket OPUS DEI ikke var velkendt i Danmark, blev sagen afgjort ud fra en almindelig forvekslingsrisiko mellem de to mærker.

Uanset at retten kom frem til, at der forelå mærkelighed, forelå der ikke varelighed med henvisning til, at Dema udbød et spil, som på ingen måder var forveksleligt med de tjene­steydelser, som Prælaturets varemærkeregistre­ring var blevet begrænset til i klasse 41. Da Demas spil derudover rettede sig imod en helt anden aftagerkreds, forelå der efter en samlet bedømmelse ikke risiko for forveksling, hvorfor Prælaturet ikke kunne forhindre Demas brug og registrering af Opus-Dei for spil.

Reglerne i markedsføringslovens § 1 og 18 kunne ikke føre til andet resultat.

Dommen ses at være i overensstemmelse med tidligere praksis, særligt når Prælaturet ikke kunne løfte beviset for, at varemærket OPUS DEI var velkendt i Danmark, herunder også for så vidt angår spørgsmålet om, at man ikke under en retssag kan påstå en varemærkeregistrering ophævet for vareklasser, som ikke gøres gæl­dende under sagen, idet man ikke har en retlig interesse heri.

Læs dommen her.