Intet økonomisk incitament til afskedigelse

Afskedigelsen af en mandlig chauffør var ikke i strid med lige­behandlingslovens § 9. Det kom Vestre Landsret frem til ved dom af 22. februar 2013.

Sagen drejede sig om en chauffør. Ansættelsen var omfat­tet af Transport- og Logistikoverenskomsten 2010-2012, hvori der bl.a. var en bestemmelse om ret til 7 ugers fravær med løn for faderen i forlængelse af de lovbestemte 14 dages fædreorlov. Som følge af reglerne vedrørende Indu­striens Barselsfond havde arbejdsgiveren mulighed for at få refunderet en del af lønudgiften til medarbejdere, der benyttede muligheden for fravær.

Chaufføren blev opsagt og fritstillet den 14. januar 2011. Chaufføren gjorde i den forbindelse gældende, at afskedi­gelsen reelt var begrundet i hans ønske om fædreorlov, og at afskedigelsen derfor var i strid med ligebehandlingslo­vens § 9.

Landsretten fandt imidlertid ikke af afskedigelsen var sket i strid med ligebehandlingsloven. Landsretten lagde særligt vægt på, at der dels var indkommet en klage over chauffø­rens adfærd umiddelbart inden opsigelsen, og dels at ar­bejdsgiveren - på grund af ydelserne fra Industriens Bar­selsfond - ikke havde haft noget økonomisk motiv for at afskedige chaufføren i anledning af graviditeten eller det forventede fravær.

Dommen viser, at bevisbyrden i visse tilfælde kan løftes, hvis arbejdsgiveren kan dokumentere, at de økonomiske konsekvenser ved afskedigelsen sammenholdt med de økonomiske konsekvenser ved fraværet er beskedne.