Tabsbegrænsningspligt ikke opfyldt

Tabsbegrænsningspligten i henhold til en kundeklausul var ikke opfyldt ved opstart af selvstændig virksomhed. Det fast­slog Højesteret ved dom af 25. april 2013.

Efter funktionærlovens § 18a, stk. 2 og 3, kan kundeklausul kun gyldigt indgås, hvis funktionæren modtager kompen­sation herfor. Hvis funktionæren får andet passende ar­bejde, kan den tidligere arbejdsgiver modregne lønnen for dette arbejde i kravet på kompensation.

Sagen drejede sig om en medarbejder, der efter sin fratræ­delse startede selvstændig virk­somhed. Spørgsmålet var, om medarbejderen havde mistet retten til kompensation efter funktionærlovens § 18a ved at starte selvstændig virksomhed.

Højesteret udtalte indledningsvis, at der i hvert enkelt tilfælde skal foretages en konkret vurdering af, om den tidligere medarbejder har iagttaget sin tabsbegrænsnings­pligt. Højesteret præciserede i den forbindelse, at det afgø­rende var, om funktionæren havde opnået eller havde udfoldet rimelige bestræbelser med henblik på at opnå en sådan indtjening, som man under hensyn til markeds- og beskæftigelsesforholdene med rimelighed måtte forvente af en person med den pågældendes faglige kvalifikationer og erfaringsgrundlag m.v. Om dette skete som ansat eller som selvstændig var ikke afgørende.

Højesteret bemærkede herefter, at medarbejderen måtte anses for højt specialiseret og erfaren inden for sit område, og at han derfor var i besiddelse af et betydeligt ind­tjeningspotentiale.

Ved at sammenholde oplysningerne om den selvstændige virksomhed og forholdene på mar­kedet, fandt Højesteret endvidere, at den konkrete indsats for at skaffe sig kunder - og indtægt - havde været på et lavt niveau. Den tidligere medarbejder havde derfor kun udnyttet en beskeden del af sin arbejdskraft og sit poten­tiale i sin nystartede virksomhed, og han havde derfor ikke iagttaget sin tabsbegrænsningspligt. Retten til kompensa­tion var derfor bortfaldet.

Højesteret nåede til det samme resultat som Sø- og Han­delsretten. Sø- og Handelsrettens dom er tidligere omtalt i vores nyhedsbrev fra oktober 2012.

Dommen viser, at der i hvert enkelt tilfælde skal foretages en konkret vurdering af, om tabsbegrænsningspligten er iagttaget. Det afgørende er, om der er udfoldet rimelige bestræbelser med henblik på at opnå en sådan indtjening, som man under hensyn til markeds- og beskæftigelsesfor­holdene med rimelighed må forvente. Om dette sker som ansat eller som selvstændig er ikke afgørende.