Tysk højesteretsdom om Googles "autocomplete-funktion"

Den tyske højesteret, Bundesgerichtshof, har afsagt dom i en sag vedrørende Googles såkaldte "autocomplete-funktion", der er en funktion i søgemaskinen, der automatisk foreslår ord eller kombinationer af ord, som brugeren kan søge på, når man begynder at indtaste tekst i søgefeltet.

Klagerne, et selskab, der handlede med blandt andet kosmetik, og dets direktør/stifter, havde anlagt sag mod Google i anledning af, at ordene "Scientology" og "bedrag" blev foreslået af autocomplete-funktionen, når direktørens navne blev indtastet i søgefeltet på Googles hjemmeside. Under sagen krævede direktøren erstatning, samt at Google skulle ændre autocomplete-funktionen således, at de nævnte ord ikke blev foreslået i tilknytning til hans navn.

Google blev frifundet i Oberlandesgericht Köln, men Bundesgerichtshof ophævede denne dom og hjemviste sagen til fornyet behandling i underinstansen.

Bundesgerichtshof fastslog, at der som udgangspunkt var tale om et indgreb i direktørens personlighedsrettigheder, da de foreslåede ordkombinationer indeholdt et udsagn om, at der bestod en sammenhæng mellem direktøren og de ifølge Bundesgerichtshof negative begreber "Scientology" og "bedrag".

Dette var ifølge Bundesgerichtshof imidlertid ikke det samme som, at Google kunne gøres ansvarlig for at have udviklet og anvendt autocomplete-funktionen. Ligeledes var Google ikke forpligtet til at iværksætte forholdsregler, der sikrede, at andres rettigheder ikke blev krænket af autocomplete-funktionen eller til generelt at vurdere, om de generede søgeord kunne indebære en krænkelse af andres rettigheder.

Retten fandt, at ansvar er betinget af, at der konkret er kendskab til en personlighedsretskrænkelse, typisk ved henvendelse fra den forurettede. 

Bundesgerichtshof tog ikke konkret stilling til, om Google i den konkrete sag kunne gøres ansvarlig, men henviste sagen til underinstansen, hvor denne konkrete afgørelse skal træffes.

Dommen harmonerer med EU-Domstolens praksis i Scarlet Extended-sagen (nr. C-360/10) og Netlog-sagen (nr. C-70/10), der tidligere er omtalt her i IP/TMT Update, hvori det fastslås, at en internetudbyder eller en lignende aktør ikke er forpligtet til at foretage generel overvågning af brugerens adfærd. Dette er også fastslået i E-handelsdirektivets (31/2000/EF) artikel 15.

Læs Bundesgerichtshofs pressemeddelelse her.