Almindelig børnepasning kunne ikke danne grundlag for lovlig udeblivelse
Medarbejder med handicappet barn begrundede fravær med pasning af sine andre børn, hvorfor det var godtgjort, at afskedigelsen ikke skyldtes handicappet. Det kom Vestre Landsret frem til ved dom af 3. juni 2013.
Medarbejder med handicappet barn begrundede fravær med pasning af sine andre børn, hvorfor det var godtgjort, at afskedigelsen ikke skyldtes handicappet. Det kom Vestre Landsret frem til ved dom af 3. juni 2013.
Sagen drejede sig om en medarbejder, der var enlig mor til fire børn, hvor den næstældste havde ADHD. På grund af problemer med pasning af sin handicappede søn havde medarbejderen haft orlov efter reglerne om fravær af familiemæssige årsager fra den 1. april 2009 frem til den 1. august 2009.
Dagen før sin tilbagevenden til arbejdet - den 31. juli 2009 - ringede medarbejderen til arbejdsgiveren og fortalte, at hun ikke kunne komme næste dag, fordi hun ikke kunne få passet de to yngste børn. Det handicappede barn var da blevet døgnanbragt på en institution.
Medarbejderen blev ved brev af 3. august 2009 partshørt om en mulig opsigelse, hvilket medarbejderen ikke reagerede på. Den 18. august blev medarbejderen opsagt med den begrundelse, at arbejdsgiveren ikke mente, at hun var i stand til at passe sit arbejde grundet pasningsproblemer.
Landsretten fandt, at idet partshøringen (og den efterfølgende opsigelse) skete på baggrund af, at medarbejderen - på trods af orloven - endnu ikke havde fundet en pasningsløsning, var der faktiske omstændigheder, som skabte en formodning for forskelsbehandling, hvorfor arbejdsgiveren skulle afkræfte dette.
Landsretten lagde herefter til grund, at medarbejderen den 31. juli 2009 havde angivet pasningsproblemer i forhold til de to yngste børn som udeblivelsesgrund. Landsretten fastslog, at udeblivelse til almindelig børnepasning ikke kunne betragtes som grundlag for lovligt forfald, hvorfor arbejdsgiveren havde godtgjort, at opsigelsen af medarbejderen hverken helt eller delvist skyldtes et handicap hos et eller flere af hendes børn.
Dommen viser, at en afskedigelse, som er begrundet i fravær, der i hvert fald overvejende relaterer sig til pasning af et handicappet barn, skaber en formodning for forskelsbehandling.
Dommen viser dog også, at denne formodning afkræftes, såfremt det fravær, der konkret har begrundet afskedigelsen, ikke kan henføres til pasning af den handicappede.