Aspergers ikke et handicap

Aspergers var ikke et handicap. Det kom Retten i Helsingør frem til ved dom af 31. maj 2013.

Sagen drejede sig om en kommunal dagplejer, der blev afskediget under en orlov, som hun havde taget for at passe sin søn med Aspergers syndrom.

Der må ikke ske forskelsbehandling af medarbejdere, der lider af et handicap. Tidligere retspraksis fra EU-Domstolen har udvidet denne beskyttelse, så den også gælder for­skelsbehandling på grund af handicap hos en nærtstående, såfremt den forskelsbehandlede medarbejder varetager størstedelen af den handicappedes pleje.

Dagplejeren mente, at Aspergers var et handicap, og at afskedigelsen derfor var i strid med forskelsbehandlings­loven. Kommunen fremførte, at afskedigelsen skete på baggrund af besparelser, og at dagplejeren var den, der bedst kunne undværes. Denne vurdering var foretaget på baggrund af hendes høje fravær, og at det ville være mindst ?indgribende for børnene at opsige hende, idet hun ikke havde nogen børn, der ville skulle flyttes over til en ny og fremmed dagplejer.

Det fremgik af sønnens lægejournaler, at han på opsigel­sestidspunktet var i betydelig bedring, at han ikke udviste nogen symptomer på psykoser, depression eller angst, og at han havde været velfungerende i seks måneder.

På baggrund af dette fandt byretten - ligesom Ligebehand­lingsnævnet - ikke, at sønnens sygdom på opsigelsestids­punktet medførte en sådan funktionsnedsættelse på lang sigt, at der var tale om et handicap. Afskedigelsen var der­for ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, hvorfor kommunen blev frifundet.

Dommen viser, at der skal foretages en konkret vurdering af, hvorvidt den enkelte medarbejders - eller nærtståendes - sygdomsforløb medfører en funktionsnedsættelse i en sådan grad, at det skal betragtes som et handicap, uanset om sygdommen er uhelbredelig eller ej. Dommen viser endvidere, at det er helbredstilstanden på tidspunktet for den hævdede forskelsbehandling, der er afgørende.