Pligtig afgangsalder på 67 år var ok

En bestemmelse i en kollektiv overenskomst om en pligtig afgangsalder på 67 år kunne opretholdes. Det fastslog Høje­steret ved dom af 27. august 2013.

En bestemmelse i en kollektiv overenskomst om en pligtig afgangsalder på 67 år kunne opretholdes. Det fastslog Høje­steret ved dom af 27. august 2013.

Sagen drejede sig om gyldigheden af en pligtig afgangs­alder på 67 år og den heraf følgende forkortelse af en tje­nestemandslignende ansats ret til ventepenge.

Højesteret udtalte indledningsvis, at bestemmelsen om en pligtig afgangsalder på 67 år var udtryk for direkte for­skelsbehandling på grund af alder. Spørgsmålet var deref­ter, om den pligtige afgangsalder og begrænsningen af ventepenge var objektivt og rimeligt begrundet i et legi­timt formål, og om midlerne til at opfylde det pågældende formål var hensigtsmæssige og nødvendige. 

Under henvisning til at bestemmelsen måtte anses for at have som hovedformål at få en lavere gennemsnitsalder og dermed en mere hensigtsmæssig aldersfordeling, ligesom den i vidt muligt omfang havde til formål at opnå den nød­vendige reduktion af arbejdsstyrken ved aldersbetinget afgang frem for afskedigelser, fandt Højesteret i overens­stemmelse med EU-Domstolens forståelse af EU-direktiv 2000/78/EF, at den pligtige fratrædelsesalder var såvel objektivt som rimeligt begrundet i et legitimt formål. 

Højesteret fandt endvidere, at fastsættelsen af en afgangs­alder på 67 år måtte anses for et hen­sigtsmæssigt og nød­vendigt middel til at nå de omtalte formål. Medarbej­deren fik dermed hverken medhold i det rejste krav på godtgø­relse eller ventepenge, efter han fylder 67 år.

Østre Landsret var nået til samme resultat. 

Dommen viser, at arbejdsgiver skal kunne bevise, at be­stemmelser i overenskomster, der fastsætter en pligt­mæs­sig fratrædelsesalder til en alder under 70 år, er objek­tive og rimeligt begrundet i legitime formål, og at bestemmel­serne er hensigtsmæssige og nødvendige.

Dommen viser endvidere, at hensynet til at få en lavere gennemsnitsalder og dermed en mere hensigtsmæssig aldersfordeling samt i muligt omfang at opnå den nødven­dige reduktion af arbejdsstyrken ved aldersbetinget afgang kan udgøre et sådant legitimt formål, og at aldersgrænsen på de 67 år ikke gik ud over det nødvendige.