Skærpede regler for indeholdelse af bruttoskat ved arbejdsudleje
Fra den 1. oktober 2013 får de skærpede regler om arbejdsudleje virkning også på aftaler om arbejdsudleje indgået før den 20. september 2012. Det giver anledning til fornyet opmærksomhed omkring danske virksomheders pligt til at indeholde og afregne arbejdsudlejeskat for udenlandsk arbejdskraft.
Fra den 1. oktober 2013 får de skærpede regler om arbejdsudleje virkning også på aftaler om arbejdsudleje indgået før den 20. september 2012. Det giver anledning til fornyet opmærksomhed omkring danske virksomheders pligt til at indeholde og afregne arbejdsudlejeskat for udenlandsk arbejdskraft.
Når en dansk virksomhed indgår en aftale med en udenlandsk virksomhed om, at den udenlandske virksomheds medarbejdere i en periode skal udføre arbejde i Danmark for den danske virksomhed, bør det allerede ved kontraktindgåelsen afklares, om aftalen indebærer en pligt for den danske virksomhed til at indeholde og betale dansk arbejdsudlejeskat af vederlaget for de udenlandske medarbejderes arbejde udført i Danmark.
Kildeskattelovens regler om arbejdsudleje finder anvendelse, når en udenlandsk arbejdstager, der ikke er undergivet fuld skattepligt til Danmark, er ansat hos en udenlandsk arbejdsgiver og herfra udlejes til en dansk arbejdsgiver for at udføre arbejde i Danmark.
Tidligere blev en arbejdstager anset for udlejet, når arbejdstageren efter en konkret samlet bedømmelse af en række kriterier blev anset for at være stillet til rådighed for den danske virksomhed. Kriterierne var blandt andet, om den danske virksomhed bar risikoen for arbejdsresultatet, om den danske virksomhed havde instruktionsbeføjelsen, om udlejeren leverede arbejdsredskaber, og om arbejdstageren var en ekspert på sit område.
I september 2012 blev reglerne om arbejdsudleje forenklet og skærpet, så de nu finder anvendelse på alle tilfælde, hvor de udenlandske arbejdstagere udfører arbejde i Danmark, der udgør en integreret del af den danske virksomhed.
Reglerne har siden den 20. september 2012 fundet anvendelse på alle nye aftaler om arbejdsudleje. Fra den 1. oktober 2013 finder de skærpede regler imidlertid også anvendelse på gamle aftaler indgået før den 20. september 2012.
Reglerne indebærer, at den udenlandske arbejdstager bliver begrænset skattepligtig til Danmark af vederlaget for arbejdet i Danmark, og at den danske virksomhed har pligt til at indeholde og afregne arbejdsudlejeskat, der som udgangspunkt er en bruttoskat på 30 % af vederlaget for arbejdet udført i Danmark samt arbejdsmarkedsbidrag heraf. Arbejdstageren kan dog vælge at blive beskattet som en almindelig begrænset skattepligtig lønmodtager. Dette medfører en højere skattesats, men samtidig mulighed for at foretage visse fradrag i indkomsten.
Skatterådet har siden regelændringen afgivet en række bindende svar om afgrænsningen af det nye arbejdsudlejebegreb.
Arbejdet udgør en integreret del af den danske virksomhed, hvis arbejdet vedrører en del af virksomhedens kerneydelser, eller hvis arbejdet udgør en naturlig del af virksomhedens øvrige drift, f.eks. rengøring, kantinedrift eller bogholderi.
Der er derimod ikke tale om en integreret del af virksomheden, hvis arbejdet ikke direkte vedrører virksomhedens kerneydelser og alene har accessorisk karakter, eksempelvis en reparation af én af virksomhedens maskiner. Dette gælder, selvom arbejdet i sig selv er nødvendigt for, at virksomheden kan fortsætte med at levere sin kerneydelse.
Selvom arbejdet som udgangspunkt må anses for integreret i den danske virksomhed, finder reglerne om arbejdsudleje heller ikke anvendelse, når en dansk virksomhed outsourcer en arbejdsopgave og permanent udskiller denne del af virksomheden til en anden selvstændig virksomhed.
I tvivlstilfælde vil andre faktorer kunne spille en rolle, eksempelvis om den danske virksomhed har den overordnede ledelse af arbejdet (instruktionsbeføjelsen), om den danske virksomhed stiller arbejdsredskaber og materialer til rådighed for arbejdet, og om vederlaget beregnes efter medgået tid.
Der er tale om en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Konsekvensen af manglende indeholdelse af arbejdsudlejeskat og arbejdsmarkedsbidrag er, at den danske arbejdsgiver hæfter for kildeskatten og eventuelt kan pålægges bøder.