Artikel om brug af andres varemærker i søgeordsreklamer

Advokat Kasper Frahm fra Plesner har sammen med Emil Jurcenoks, dommerfuldmægtig, Højesteret, netop fået udgivet en artikel i Ugeskrift for Retsvæsen, hvor de gennemgår status for brug af andres varemærker i forbindelse med søgeordsreklamer på internettet. Det er en opfølgning på deres artikel fra 2010 om samme emne.

Artiklen gennemgår de seneste domme fra både EU-Domstolen og Sø- og Handelsretten. Som bekendt kan der foreligge varemærkekrænkelse, selvom andres varemærker ikke er nævnt i den betalte søgeordsannonce, og artiklen gennemgår, hvordan det afgøres, om der foreligger en krænkelse, herunder beskyttelsesomfanget ved brug af tredjemands velkendte varemærker. Sø- og Handelsrettens særlige praksis om beskyttelsen efter markedsføringsloven mod brug af andres varemærker til søgeordsannoncering - som går videre end EU varemærkepraksis på området - drøftes også.

Artiklen kan læses her.