Illoyal opførsel i fritstillingsperioden

Det var tilladt at bortvise en medarbejder, der havde handlet illoyalt i fritstillingsperioden. Det kom Vestre Landsret frem til ved en dom af 11. september 2013.

Det var tilladt at bortvise en medarbejder, der havde handlet illoyalt i fritstillingsperioden. Det kom Vestre Landsret frem til ved en dom af 11. september 2013.

Sagen drejede sig om en medarbejder, der arbejdede på et opholdssted for unge med psykiske og psykiatriske problemer. På grund af nedgang i antallet af elever blev medarbejderen opsagt og fritstillet. I fristillingsperioden opsøgte medarbejderen kommunen og en af de unge på opholdsstedet og tilbød at lade den unge komme i efterværn hos denne.

Arbejdsgiveren mente, at medarbejderen, ved at have forsøgt at overtage efterværnet fra arbejdsgiveren i fritstillingsperioden, havde handlet groft illoyalt. Arbejdsgiveren bortviste derfor medarbejderen. Medarbejderen lagde herefter sag an for uretmæssig bortvisning.

Byretten havde lagt til grund, at arbejdsgiverens virksomhed blandt andet bestod i at levere bistand i forbindelse med efterværn for de unge, og at medarbejderens henvendelse til den unge og kommunen måtte anses som konkurrerende aktivitet i fritstillingsperioden.

Byretten fandt derfor, at medarbejderen havde optrådt illoyalt. Byretten mente dog, at eftersom der var tale om et enkeltstående tilfælde, og at de mulige økonomiske følger måtte anses for begrænsede, kunne medarbejderens handlinger ikke begrunde en bortvisning uden forudgående advarsel.  

Landsretten fandt ligeledes, at medarbejderen havde handlet illoyalt.

I modsætning til byretten fandt landsretten dog, at medarbejderens handlinger udgjorde en så væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet, at det havde været berettiget at bortvise medarbejderen. Landsretten lagde vægt på, at arbejdsgiveren kunne have lidt et økonomisk tab på grund af medarbejderens illoyale handlinger.

Dommen viser, at en medarbejders illoyale handlinger kan begrunde en bortvisning uden forudgående advarsel, hvis der er skabt en risiko for, at arbejdsgiveren kunne have lidt et økonomisk tab - også selvom arbejdsgiveren konkret ikke led et tab.