Anmodning om midlertidigt forbud blev indleveret for sent

Sø- og Handelsretten nægtede ved kendelse den 22. november 2013 at nedlægge et midlertidigt forbud under henvisning til, at forbudspåstanden samlet set savnede klarhed, og at sagsøgeren havde ventet for længe med at indgive sin anmodning.

En påstand skal være klar og skal kunne danne basis for en domskonklusion. Dette var ikke tilfældet i denne sag, hvor Sø- og Handelsretten fandt, at en forbudspåstand, som bl.a. indeholdt formuleringen "… i nogle sammenhænge, såvel digitalt som fysisk …" var for ubestemt, hvorfor forbudspåstanden ikke kunne fremmes.

Allerede af den grund kunne der ikke nedlægges et forbud, men Sø- og Handelsretten fandt alligevel grund til at bemærke, at sagsøgeren i øvrigt havde udvist en sådan tøven i sagen, at et forbud også ville blive nægtet af denne grund, jf. retsplejelovens § 413, nr. 3. I den forbindelse lagde Sø- og Handelsretten vægt på, at sagsøgeren havde fremført indsigelser i 2007, 2009 og 2011, uden at der var fundet en løsning og uden at der var iværksat retslige skridt trods sagsøgerens trusler herom. Endvidere lagde Sø- og Handelsretten vægt på, at sagsøgeren havde ventet ca. 3½ måned med at indlevere sin forbudsanmodning regnet fra sagsøgerens seneste indsigelse i 2013. Henset til dette forløb var det ikke godtgjort, at sagsøgerens ret ville forspildes ved at afvente en retlig afgørelse af de foreliggende tvistepunkter, jf. retsplejelovens § 413, nr. 3.

Kendelsen viser, at man ikke skal vente alt for længe fra der opstår en konflikt til man indlever en anmodning om midlertidigt forbud. Det er dog usikkert, om en tøven på 3½ måned i sig selv vil være i strid med betingelsen i retsplejelovens § 413, nr. 3.

Kendelsen kan læses her.