Højesteretsdom om krænkelse af ophavsret til reklamefilm

Højesteret har den 17. december 2013 givet Jesper Jargil og hans filmselskab medhold i, at Dansk Supermarked A/S krænkede Jargils ophavsret til reklamefilm produceret til Netto.

Jargil er en dansk filminstruktør, der siden 1974 har produceret og instrueret en række reklamefilm og dokumentarfilm. Fra 1987-2007 producerede han en række reklamefilm og reklamespots til brug for supermarkedskæden Nettos markedsføring. Der var ikke indgået nogen skriftlig samarbejdsaftale mellem Jargil og Netto, og pris, ydelse og levering aftaltes løbende.

Reklamefilmene til Netto blev produceret i sort/hvid, dokumentarisk stil hvor almindelige mennesker blev fremstillet i hverdagssituationer. Nettos gule og sorte farver fremgik i rammen af billedet, og sloganet "derfor" samt lyden af et kasseapparat anvendtes i slutningen af reklamefilmene. Senere blev lyden af et kasseapparat afløst af lyden af en gøende hund samt visning af en animation af "Netto-hunden".

Efter ophøret af samarbejdet med Jargil indgik Netto aftale med Brandhouse A/S om produktion af en række reklamefilm. I 2010 stiftede Jargil bekendtskab med indholdet af reklamefilmene produceret af Brandhouse A/S og opfordrede Dansk Supermarked A/S og Netto til at ophøre med anvende filmene. Årsagen var, at reklamefilmene efter Jargils opfattelse krænkede hans ophavsret til Netto-reklamefilmene produceret fra 1987-2009. De nye reklamefilm var stilistisk og konceptuelt meget lig med de reklamefilm, som Jargil havde produceret til Netto.

Sø- og Handelsretten afsagde i 2011 dom i sagen, og frikendte Dansk Supermarked A/S med den begrundelse, at Jargils koncept med at sammenstille en række elementer i reklamefilmene ikke var ophavsretligt beskyttet, når de enkelte elementer ikke nød selvstændig ophavsretlig beskyttelse. De selvstændige elementer Sø- og Handelsretten henviste til var blandt andet brugen af sort/hvid, bredformat, den gule farve, lyden fra kasseapparatet, brugen af almindelige mennesker samt sloganet "derfor".

Sø- og Handelsretten afviste desuden, at konceptets generelle fremtoning nød beskyttelse efter markedsføringsloven med henvisning til, at Brandhouse A/S reklamefilm ikke var slaviske efterligninger af konceptet, samt at samarbejdet mellem Netto og Jargil ophørte tre år før Brandhouse A/S påbegyndte produktionen.

Højesteret tog alene stilling til spørgsmålet om ophavsret og slog indledningsvis fast, at Jargils reklamefilm var kunstneriske værker beskyttet efter ophavsretslovens § 1. På baggrund af en skønserklæring fandt Højesteret, at Brandhouse A/S anvendte samme argumentationsstruktur, filmiske, visuelle og lydmæssige virkemidler som Jargils reklamefilm. Trods visse forskelle i slogans var den samlede vurdering, at der mellem reklamefilmene "var tale om meget få og i den overordnede sammenhæng ubetydelige variationer". Derfor var Dansk Supermarkeds anvendelse af Brandhouse A/S' reklamefilm en krænkelse af Jargils ophavsret, jf. ophavsretslovens § 2.

Højesteret fandt, at der var tale om en tilsigtet efterligning af Jargils reklamefilm, og Dansk Supermarked A/S blev pålagt at betale Jargil et rimeligt vederlag og erstatning på 400.000 kr., men der var ikke grundlag for at tilkende godtgørelse for ikke økonomisk skade, jf. ophavsretslovens § 83, stk. 1 og 3.

Med dommen har Højesteret fastslået, at der kan være ophavsret til reklamefilm, og at der i givet fald skal foreligge en klar aftale, før retten til at producere en lignende film er overdraget fra ophavsmanden til kunden. Højesteret undlod dog eksplicit at tage stilling til, hvorvidt formater eller koncepter er ophavsretligt beskyttet, og derfor er det endnu ikke fastslået i dansk ret, om koncepter til reklamefilm er beskyttet.

Læs Højesterets dom her.