Ny betænkning om fagretlig behandling af sager om overholdelse af vikarloven

Udvalget om fagretlig behandling af sager om overholdelse af vikarloven er i februar 2014 kommet med en betænkning om mulighederne for at lade tvister behandle og afgøre i det fagretlige system.

Udvalget om fagretlig behandling af sager om overholdelse af vikarloven er i februar 2014 kommet med en betænkning om mulighederne for at lade tvister behandle og afgøre i det fagretlige system.

Med virkning fra den 1. juli 2013 introducerede vikarloven et ligebehandlingsprincip med det formål at ligestille den vikarbureauansatte vikars arbejds- og ansættelsesvilkår med de vilkår, som brugervirksomhedens egne medarbejdere er berettiget til. Ifølge lovens § 3, stk. 5, finder ligebehandlingsprincippet imidlertid ikke anvendelse, "hvis vikarbureauet omfattes af eller har tiltrådt en kollektiv overenskomst, som er indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område".

Under lovens høringsproces i foråret 2013 udtrykte både DA og LO ønske om, at Arbejdsretten - og ikke de civile domstole - skulle være kompetente til at afgøre, hvornår betingelserne efter § 3, stk. 5, var til stede for at kunne fravige vikarlovens ligebehandlingsprincip ved kollektiv overenskomst. Beskæftigelsesministeriet tilkendegav allerede i høringsnotatet af 17. april 2013, at Beskæftigelsesministeriet var indstillet på at iværksætte et udvalgsarbejde, hvilket blev nedsat efterfølgende med følgende kommissorium:

”I forbindelse med implementeringen af vikardirektivet har regeringen efter ønske fra arbejdsmarkedets parter besluttet at nedsætte et udvalg, der skal undersøge mulighederne for, at tvister om overholdelse af vikardirektivet/vikarloven behandles og afgøres i det fagretlige system / ved Arbejdsretten."     

Udvalgsarbejdet har resulteret i en betænkning med et lovudkast, som lægger op til, at sager om overholdelse af ligebehandlingsprincippet kan anlægges ved Arbejdsretten, hvis vikaren er medlem af en faglig organisation, men at Arbejdsretten under alle omstændigheder tager stilling til, om betingelserne efter § 3, stk. 5, er opfyldt.

Forslaget indebærer derfor, at Arbejdsretten skal være enekompetent til at vurdere, om et vikarbureau omfattes af eller har tiltrådt en kollektiv overenskomst, som er indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område.

Ifølge bemærkningerne til forslaget skal en sag, der er indbragt for de almindelige domstole, og hvor dette spørgsmål rejses, derfor afvises, medmindre sagen herudover rejser spørgsmål, som ikke er omfattet af Arbejdsrettens enekompetence. Domstolen kan i det tilfælde udsætte sagen, såfremt det findes påkrævet, således at spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne i vikarlovens § 3, stk. 5, er opfyldt, indbringes for og afgøres af Arbejdsretten, hvorefter domstolen kan fortsætte med en behandling af de øvrige spørgsmål i sagen.

Er en sag om, hvorvidt et vikarbureau er omfattet af eller har tiltrådt en kollektiv overenskomst, som opfylder betingelserne i lovens § 3, stk. 5, anlagt ved Arbejdsretten, kan Arbejdsretten i forlængelse heraf behandle spørgsmålet om overholdelse af ligebehandlingsprincippet i lovens § 3, stk. 1, såfremt vikaren er medlem af en faglig organisation.

Såfremt vikaren ikke er medlem af en faglig organisation, eller vikarens faglige organisation ikke ønsker at forfølge sagen fagretligt, skal spørgsmålet om overholdelse af lovens § 3, stk. 1, derimod afgøres af de almindelige domstole.

Der vil således kunne opstå situationer, hvor Arbejdsretten først afgør spørgsmålet om, hvorvidt et vikarbureau er omfattet af eller har tiltrådt en kollektiv overenskomst, som opfylder betingelserne i lovens § 3, stk. 5, hvorefter en sag om overholdelse af vikarlovens § 3, stk. 1, behandles af de almindelige domstole.

Forslaget indebærer en række konsekvensændringer i lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter. Som en nyskabelse foreslås det desuden, at den enkelte vikar skal kunne indbringe sager om, hvorvidt betingelserne for at fravige ligebehandlingsprincippet er opfyldt for Arbejdsretten. Hidtil har det således på lønmodtagersiden kun været den faglige organisation og ikke den enkelte lønmodtager, der har kunnet indbringe en sag for Arbejdsretten. 

Der foreslås endvidere en præcisering af, at vikarer, hvis rettigheder i henhold til ligebehandlingsprincippet er krænkede, ud over at kunne gøre et eventuelt efterbetalingskrav gældende vil kunne tilkendes en godtgørelse. Derimod vil Arbejdsretten ikke kunne pålægge vikarbureauet bod i sådanne sager, der alene drejer sig om overtrædelse af en lovbestemmelse.