Diskretionær afskedigelse af tjenestemand

Diskretionær afskedigelse af tjenestemand begrundet i manglende samarbejde om at finde passende stilling var gyldig. Det fandt Vestre Landsret ved en dom af 13. februar 2014.

Sagen omhandlede en tjenestemand, der var blevet afskediget diskretionært fra sin stilling i et busselskab efter tilbagevenden fra en længere sygdomsperiode. Tjenestemanden havde tidligere haft et betydeligt ledelsesansvar og vendte i første omgang tilbage i et virksomhedspraktikforløb efter aftale mellem hans fagforening, arbejdsgiveren og jobcentret. Tjenestemanden anså selv dette for en "deponering".

Arbejdsgiveren vurderede den 16. august 2010, at virksomhedspraktikforløbet var gået godt, og at tjenestemanden fortsat skulle beskæftige sig med ledelsesopgaver. Han var på ny sygemeldt i ca. 3 uger fra den 25. august 2010. Herefter blev der afholdt et evalueringsmøde, hvor det blev aftalt at genoptage processen med at få ham tilbage på arbejdsmarkedet.

Tjenestemanden havde været leder på en adresse, der var blevet nedlagt og overflyttet til en ny adresse. Her havde han på grund af sygdomsforløbet ikke fungeret som leder. Arbejdsgiveren vurderede, at tjenestemanden ikke aktuelt ville kunne fungere som leder og underrettede tjenestemanden herom den 7. oktober 2010. Landsretten fandt på baggrund af oplysningerne om tjenestemandens helbredstilstand i oktober 2010 ikke grundlag for at tilsidesætte arbejdsgiverens vurdering af, at han ikke kunne fungere som leder.

Det fulgte af referatet fra mødet den 7. oktober 2010, at tjenestemanden ikke umiddelbart var positiv over for de opgaver, som han blev tildelt, og at han ville overveje situationen. Den tidligere stilling var blevet nedlagt som følge af omstruktureringer, og tjenestemanden mente ikke, at de nye arbejdsopgaver udgjorde en passende stilling, hvilket han tilkendegav i en mail af 4. november 2010, hvor han også gjorde det klart, at han ikke havde i sinde at udføre de tillagte opgaver. Hans fagforening tilkendegav ligeledes på et møde den 15. november 2010, at de nye opgaver ikke udgjorde en passende stilling.

Arbejdsgiveren lovede på samme møde at fremsende en mere deltaljeret stillingsbeskrivelse, men opgav dette, da arbejdsgiveren ikke mente, at tjenestemanden siden mødet den 7. oktober havde levet op til forventningerne om samarbejde. Arbejdsgiveren var desuden forinden opsigelsen den 28. december 2010 blevet opmærksom på, at tjenestemanden havde omtalt ledelsen negativt over for andre ansatte.

Byretten fandt ikke, at tjenestemanden var blevet anvist en reel stilling med et indhold, han havde pligt til at overtage efter det kommunale tjenestemandsregulativ, ligesom retten ikke fandt, at der var grundlag for en diskretionær afskedigelse begrundet i hans forhold, hvorfor retten under hensyn til stillingsnedlæggelsen tilkendte ham 3 års rådighedsløn.

Landsretten fandt derimod, at arbejdsgiveren havde haft holdepunkter for at vurdere, at tjenestemanden ikke havde samarbejdet tilstrækkeligt om at finde passende opgaver, og man fandt ikke grundlag for at tilsidesætte arbejdsgiverens egnethedsvurdering. Det ændrede ikke ved denne vurdering, at arbejdsgiveren ved vurderingen af samarbejdsvanskelighederne havde henvist til episoder, der lå forud for sygemeldingen, selvom disse episoder ikke havde været påtalt.

Da afskedigelsen fandtes berettiget, var nedlæggelsen af stillingen under de efterfølgende omstruktureringer uden betydning, og landsretten fandt det derfor ikke nødvendigt at tage stilling til, om de skitserede arbejdsopgaver var passende i henhold til tjenestemandsregulativet. På denne baggrund blev arbejdsgiveren frifundet.

Dommen er et eksempel på, at når en tjenestemand ikke har den fornødne robusthed til at virke som leder, påhviler der vedkommende en pligt til at udvise fleksibilitet og samarbejdsvilje med hensyn til tilgang til nye opgaver/sammensætning af stilling. Ellers vil arbejdsgiveren efter omstændighederne kunne afskedige på grund af samarbejdsvanskeligheder. Det er dog værd at bemærke, at der i sagen også var andre alvorlige tegn på samarbejdsvanskeligheder, herunder at tjenestemanden havde omtalt ledelsen negativt over for andre ansatte.