Interessent var fortsat ansat i virksomheden

En interessent med en andel på 10 pct. var fortsat ansat i virksomheden og havde derfor krav på løn og feriepenge. Det fandt Vestre Landsret ved en dom af 29. januar 2014.

En medarbejder hos en ejendomsmægler overtog pr. 1. januar 2009 10 pct. af ejendomsmæglervirksomheden, som hidtil havde været drevet personligt af ejendomsmægleren. Medarbejderen fortsatte dog som funktionær og fik samtidig udbetalt løn. Da samarbejdet ophørte, mente ejendomsmægleren, at der alene var tale om et interessentskab og ikke et ansættelsesforhold, og at medarbejderen derfor ikke havde krav på løn og feriepenge.

Byretten lagde vægt på, at ansættelsesaftalen var blevet opfattet som en reel aftale mellem parterne, idet medarbejderen efter at være blevet interessent gik fra en fast månedsløn på kr. 20.000 til kr. 15.000. Byretten fandt ikke, at en sideløbende ansættelsesaftale var unaturlig som følge af medarbejderens beskedne interessentskabsandel. Endvidere lagde byretten vægt på, at ejendomsmægleren udfærdigede lønsedler med angivelse af løn, provision og AM-bidrag.

Byretten fandt også, at interessentskabsaftalen var blevet opfattet som en reel aftale mellem parterne. Den lave interessentskabsandel for medarbejderen blev støttet af ejendomsmæglerens forklaring om et ønske om et gradvist generationsskifte, som havde resulteret i en efterfølgende aftale om overtagelse af yderligere 20 pct. af virksomheden - en aftale som dog var blevet ophævet. Herudover lagde byretten vægt på, at medarbejderen havde betalt kr. 139.000 kontant for andelen og havde en indflydelse på virksomheden, der stod i forhold til den lave andel.

På denne baggrund fandt byretten, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte hverken interessentskabs- eller ansættelsesaftalen, hvorfor medarbejderen både var interessent og ansat i virksomheden. Medarbejderen havde derfor krav på løn. Selvom interessentskabsaftalens bestemmelse om løn under ferie var uforenelig med ansættelsesaftalens bestemmelse om løn og feriepenge, måtte ansættelsesaftalen, der detaljeret fastlagde medarbejderens vilkår efter almindelige fortolkningsprincipper, have forrang. Medarbejderen havde derfor også krav på feriepenge.

Byretten afviste, at ejendomsmægleren havde krav på løn fra virksomheden, da der ikke var indgået særskilt ansættelsesaftale eller anden aftale om udbetaling af fast løn til ejendomsmægleren.

Landsretten nåede til samme resultat.

Dommen viser, at fortsat lønudbetaling og træk af AM-bidrag kan skabe en formodning for, at en medarbejder, der bliver medinteressent, fortsat anses for ansat, og at ansættelseskontrakten har forrang i forhold til ansættelsesretlige spørgsmål ved uoverensstemmelser mellem interessentskabskontrakten og ansættelseskontrakten.