Ingen ret til feriegodtgørelse for salgsdirektør

Ved dom af 18. december 2013 kom Vestre Landsret frem til, at salgsdirektør ikke var berettiget til feriegodtgørelse, idet vilkårene fra hans tidligere kontrakt som administrerende direktør var bibeholdt i den nye kontrakt.

I sagen var direktøren i 2004 blevet ansat som administrerende direktør hos arbejdsgiveren. Denne stilling varetog han frem til 2008. Den 31. marts 2009 blev han opsagt til udgangen af måneden, idet han herefter fortsatte som salgsdirektør, hvilket han reelt var startet som allerede i 2008 til samme løn som tidligere. Den fortsatte ansættelse skete på samme vilkår og med samme løn som tidligere, idet der dog var forhandlinger om vilkårsændringer. Disse forhandlinger blev aldrig afsluttet, og arbejdsgiveren opsagde i december 2009 salgsdirektøren.

Ferieloven omfatter ikke en administrerende direktør, hvis forhold reguleres af direktørkontrakten. Salgsdirektøren mente imidlertid, at han ved overgangen til salgsdirektør havde opnået funktionærstatus, og at han derfor havde krav på feriegodtgørelse og godtgørelse for manglende ansættelsesbevis. Han lagde herved vægt på, at han ikke længere deltog i bestyrelsesmøder, og at han var afmeldt som direktør hos Erhvervsstyrelsen.

Byretten havde afvist, at salgsdirektøren ved overgangen havde opnået funktionærstatus, idet han fortsat bestred en direktørstilling, og dette skete på uændrede lønvilkår m.v., og byretten afviste derfor, at salgsdirektøren var omfattet af ferieloven, ligesom retten afviste, at han havde krav på et ansættelsesbevis. Det kunne ikke ændre ved vurderingen heraf, at der på salgsdirektørens lønsedler fremgik posteringer om feriepenge, idet der var tale om posteringer af teknisk karakter som følge af lønsystemets udformning. Landsretten tiltrådte byrettens resultat og frikendte derfor arbejdsgiveren.

Arbejdsgiveren havde nedlagt selvstændig påstand om erstatning for illoyal optræden, idet salgsdirektøren - efter hans overgang til denne stilling - havde sendt en række mails, der både miskrediterede ledelsen hos arbejdsgiveren og opfordrede konkurrenter til at opnå ret til varemærker, der kædedes sammen med arbejdsgiveren.

Landsretten såvel som byretten fandt, at salgsdirektøren herved havde handlet illoyalt, men at arbejdsgiveren havde fortabt sit krav ved ikke straks at gøre dette gældende, da man opdagede de pågældende mails sidst i 2010 - hvor man i stedet fortsatte med at udbetale løn til salgsdirektøren - og i stedet først fremsatte kravet under retssagen.

Dommen viser, at der foretages en konkret vurdering af, hvorvidt medarbejdere i direktør-stillinger omfattes af ferieloven eller anden arbejdstagerlovgivning. Det er i denne sammenhæng bemærkelsesværdigt, at hverken byretten eller landsretten lægger vægt på, at salgsdirektøren var afmeldt som direktør hos Erhvervsstyrelsen, og at han nu refererede til den administrerende direktør, idet dette normalt indgår som afgørende kriterier i afvejningen.

Dommen viser endvidere, at man som arbejdsgiver hurtigt bør fremsætte erstatningskrav over for medarbejdere, såfremt man mener, at deres handlinger berettiger hertil, idet man ellers risikerer, at kravet fortabes som følge af passivitet.