LBN anvender nu også omvendt bevisbyrde for kommende fædre

Ligebehandlingsnævnet ændrer praksis og følger Østre Landsret. Mænd med gravide koner beskyttes af reglen om omvendt bevisbyrde. Det nåede Ligebehandlingsnævnet frem til i to sager af 8. januar 2014.

Ligebehandlingsnævnet ændrer praksis og følger Østre Landsret. Mænd med gravide koner beskyttes af reglen om omvendt bevisbyrde. Det nåede Ligebehandlingsnævnet frem til i to sager af 8. januar 2014.

I den ene sag blev en medarbejder opsagt blot 5 dage efter, at han havde oplyst arbejdsgiveren om hans kones graviditet. Opsigelsen var begrundet i "manglende arbejde". I den anden sag havde en kundemedarbejder oplyst arbejdsgiveren om graviditeten ca. 7 måneder før fødselstidspunktet, og han blev herefter opsagt i forbindelse med en større fyringsrunde.

I sagen med kundemedarbejderen havde denne indgået en fratrædelsesaftale til "fuld og endelig afgørelse af ethvert krav imellem parterne." Ligebehandlingsnævnet fandt efter bevisførelsen imidlertid ikke, at denne afskar medarbejderen fra at rejse et krav på godtgørelse efter ligebehandlingsloven.

Ligebehandlingsnævnet fandt i begge sager, at kommende fædre er beskyttet under deres kones graviditet, i den ene sag med formuleringen "Fædres beskyttelsesperiode løber under moderens graviditet, uanset om der er varslet fædreorlov. Det er derfor reglerne om omvendt bevisbyrde, der finder anvendelse."

I begge sager var der tale om driftsmæssige begrundelser for opsigelserne.

I den første sag begrundede arbejdsgiveren opsigelsen med forudgående irettesættelser/advarsler, men der forelå ingen dokumentation for sådanne, og klager bestred at have fået disse. Henset til den nære tidsmæssige sammenhæng med orienteringen om graviditeten fandt nævnet, at arbejdsgiveren ikke havde løftet bevisbyrden for, at graviditeten hverken helt eller delvist var tillagt betydning.

I sagen med kundemedarbejderen blev valget af netop ham begrundet i dalende performance og hans kvalifikationer, som var blevet vurderet i forbindelse med den seneste MUS-samtale. Da arbejdsgiveren ikke havde redegjort for de blivende medarbejderes kompetencer, fandt nævnet ikke, at der var redegjort tilstrækkeligt for, at medarbejderen bedst kunne undværes.

I begge sager blev der tilkendt en godtgørelse svarende til 9 måneders løn.

Afgørelserne er et opgør med nævnets tidligere praksis, hvor der alene gjaldt en delt bevisbyrde i sager med kommende fædre.

Nævnet vælger derfor at følge den linje, som Østre Landsret lagde i deres dom af 30. august 2013, som vi tidligere har omtalt, og denne har en vis støtte i EU-retten, jf. vores tidligere omtale af dommen.

Ordlyden lægger imidlertid umiddelbart alene op til, at den omvendte bevisbyrde finder anvendelse for en far, hvis denne er påbegyndt sin orlov. Det ville være hensigtsmæssigt med Højesterets stillingtagen til retsstillingen på området.

Vores omtale af Østre Landsrets dom kan ses her.