Coss ApS vedtager bøde for bindende videresalgspriser

Coss ApS har vedtaget en bøde på 100.000 kr. for at fastsætte videresalgsprisen på sine hårprodukter.

Coss ApS har vedtaget en bøde på 100.000 kr. for at fastsætte videresalgsprisen på sine hårprodukter.

En sælger fra Coss ApS ("Coss") indgik aftale med en forhandler af sine hårprodukter om, at forhandleren skulle anvende Coss' vejledende priser som mindstepriser i forbindelse med videresalg af til forbrugerne. Overtrædelsen fandt sted i en periode på ca. to måneder frem til den 20. juni 2013.

Coss vedtog bødeforlæg på 100.000 kr. for overtrædelsen. Ved fastsættelsen af bøden lagde KFST vægt på, at Coss alene havde indgået aftale med en enkelt forhandler, at Coss stoppede den ulovlige aftale straks efter at KFST rettede henvendelse til dem, og at Coss derudover samarbejdede med KFST om sagens oplysning.

Bødeniveauet for konkurrenceovertrædelser blev væsentligt hævet pr. 1. marts 2013. Bøden til Coss er udmålt i henhold til de nye regler, da overtrædelsen fandt sted efter den 1. marts 2013. Indførelsen af højere bødeniveau er tidligere omtalt i vores særnummer af News & Updates - Konkurrenceret fra november 2012.