Diabetes var et handicap

Diabetes var et handicap. Det fandt Ligebehandlingsnævnet ved en afgørelse af 19. februar 2014.

I sagen var medarbejderen ansat på et bosted for udviklingshæmmede, hvor han bl.a. forestod en del af bostedets kørsel af beboere. Medarbejderen havde under ansættelsen været involveret i en lang række episoder, hvor han gentagne gange var blevet irettesat af ledelsen.

Medarbejderen havde bl.a. kørt hasarderet i en bus, ligesom flere af bostedets beboere havde angivet at være utrygge ved at køre med medarbejderen. Medarbejderens kolleger mente i øvrigt, at han smuttede uden om de praktiske opgaver i dagligdagen, og at han ikke kom ind og deltog i gruppens arbejde, når han var færdig med en konkret opgave. Medarbejderen var selv uenig i denne udlægning.

Ved en tjenstlig samtale den 24. oktober 2012 meddelte ledelsen medarbejderen, at han ikke fremover skulle deltage i buskørslen med brugerne, idet man ikke kunne sidde de foreliggende klager overhørig. Medarbejderen blev derudover gjort opmærksom på, at ledelsen ikke kunne acceptere flere klager fra brugere eller kolleger. Medarbejderen kunne ikke genkende de nævnte problemstillinger.

Medarbejderen var til endnu en tjenstlig samtale den 24. april 2013, efter at han havde anvendt fysisk magt over for en beboer, hvilket var i strid med bostedets værdigrundlag. Medarbejderen sygemeldte sig dagen efter samtalen, og han kom ikke mere på arbejde. Den 2. maj 2013 modtog han ved brev en høring om påtænkt afskedigelse, hvorefter han blev afskediget den 30. maj 2013.

Medarbejderen mente, at der var tale om forskelsbehandling, idet han mente, at de forskellige episoder kunne tilskrives hans diabetes.

Ligebehandlingsnævnet fandt, at hypoglykæmi som følge af dårligt reguleret diabetes måtte anses for at være en langvarig/uhelbredelig sygdom, som medførte begrænsning i medarbejderens mulighed for fuldt og effektivt at kunne udføre arbejdet som pædagog på lige fod med de øvrige ansatte. Der var derfor tale om et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Det fremgår direkte af præmis 57 i EU-Domstolens Ring/Werge-dom, at arbejdsgivere ikke er tvunget til at opretholde ansættelsen af en medarbejder - med forbehold af forpligtelsen til i rimeligt omfang at foretage tilpasninger af hensyn til personer med handicap - når denne ikke er kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentligste funktioner i forbindelse med den pågældende stilling. 

Medarbejderens adfærd var ifølge arbejdsgiveren uforenelig med pædagogisk praksis. Denne vurdering fandt nævnet ikke grundlag for at tilsidesætte, og de fandt på denne baggrund, at medarbejderen var uegnet til at varetage den pågældende stilling, hvorfor opsigelsen af ham ikke var udtryk for forskelsbehandling.

Afgørelsen viser, at diabetes kan udgøre et handicap, når det medfører fysiske eller psykiske barrierer, der gør, at medarbejderen ikke kan deltage på arbejdsmarkedet på lige fod med andre arbejdstagere.

Afgørelsen viser imidlertid også, at arbejdsgivere ikke er forpligtede til at fastholde medarbejdere, hvis ikke de er kompetente, egnede og disponible til at udføre de væsentlige funktioner i forbindelse med den pågældende stilling, og dette ikke kan afhjælpes ved rimelige tilpasningsforanstaltninger, herunder en eventuel nedsættelse af disse personers arbejdstid.