Middelbare patentkrænkelser

Speciale om middelbare patentkrænkelser er blevet trykt i Justitia nr. 6, december 2013.

Afhandlingen behandler de 7 betingelser for anvendelse af patentlovens § 3, stk. 2, om middelbar patentkrænkelse, det vil sige, at andre end patenthaveren 1) ikke uhjemlet må udnytte opfindelsen 2) ved at levere eller tilbyde 3) nogen, som ikke berettiget til at udnytte opfindelsen, midler 4) til at udøver denne her i landet, 5) såfremt disse midler 6) vedrører et væsentligt element i opfindelsen, og 7) leverandøren eller tilbudsgiveren ved, eller det efter omstændighederne er åbenbart, at de er egnede og bestemt til sådan anvendelse.

Bestemmelsen spiller i dag en central (økonomisk) rolle i store patentnationer som England og Tyskland, herunder specifikt i forhold til markederne for reserve- og udskiftelige dele samt tilbehørsdele, men den har dog ikke hidtil spillet den store rolle i Danmark. Den sparsomme danske praksis medfører, at lovfortolkningen i meget vid udstrækning baserer sig på inddragelse af udenlandsk ret.

Specialet i Justitia-udgaven er også at finde på Karnov samt i en længere version her.